Live

Live: DE 3 BEDSTE DANSKE OPLEVELSER PÅ NORTHSIDE

Årets bedste danske oplevelser på Northside

Lydtapets udsendte anmelder Søren Andersen havde flere gode oplevelser på årets Northside Festival. Selvom den unge festival har excelleret i at hive store udenlandske navne til, så var der også smæk for skillingen fra flere af de danske optrædende. Her får du et bud på de tre bedste.



Live: NORTHSIDE FESTIVAL SØNDAG

NORTHSIDE FESTIVAL 2013
”SØNDAG DEN 16. JUNI”
Aarhus
Karakter: 4/6
Anmeldt af Søren Andersen

Northside Festival sluttede med både et brag og en fuser, når man kigger på de danske bands optræden søndag. Mens Bikstok Røgsystem i den grad var tilbage, fortsatte Kashmir et støvet og trist spor.

Endelig var de tilbage. De tre festbomber i Bikstok Røgsystem er på banen med en smule nyt materiale og et par sommerkoncerter. Det er helt klart noget, et dancehall-hungrende publikum  har ventet på. Hjemmerullede cigaretter af den stærke slags og håndtegn udgjorde essensen af den fest, som Bikstok Røgsystem leverede søndag tidligt på aftenen.



Live: NORTHSIDE FESTIVAL LØRDAG

NORTHSIDE FESTIVAL 2013
”LØRDAG DEN 15. JUNI”
Aarhus
Karakter: 3/6
Anmeldt af Søren Andersen

Dag to på årets Northside Festival blev skæmmet af et massivt regnskyl og middelmådige danske bands. En fredag med store stærke navne blev desværre ikke fulgt op lørdag på den fremadstormende århusianske festival.

Northside-publikummets favorit When Saints Go Machine fik lokket publikum tidligt på pladsen i Ådalen. Det var altså et meget talstærkt fremmøde, der kunne nyde de elektroniske eskapader. Desværre blev afslutningen skæmmet af et voldsomt regnskyl, som fik festivalledelsen til at annoncere gratis uddeling af regnslag. Det var tiltrængt. Det kan dog undre, at de rare barmedarbejdere selv valgte at tage regnslag på, når de nu stod i tørvejr. Flere omkring baren fandt det helt tydeligt provokerende, da man samtidig kunne melde, at man var løbet tør for regnslag.



Live: NORTHSIDE FESTIVAL FREDAG

NORTHSIDE FESTIVAL 2013
”FREDAG DEN 14. JUNI”
Aarhus
Karakter: 5/6
Anmeldt af Søren Andersen

På trods af advarsler om elementernes rasen blev første dag på Nortshide Festival 2013 en varm oplevelse. Ikke mindst på grund af kompetente danske navne, som The Floor Is Made Of Lava, Spleen United og sidste øjebliks-hasteindkaldte Love Shop.



Live: THE RAVEONETTES (AALBORG)

THE RAVEONETTES
Venue: Aalborg Studenterhus
Dato: lørdag den 16. marts 2013
Tekst: Carsten Haugaard
Billeder: Iben Berdiin / Glamour for Glamour

KØLIG ELEGANCE FRA THE RAVEONETTES

The Raveonettes var i efteråret  2012 draget på en verdensturné med deres seneste album Observator, der også bragte dem til Danmark og en planlagt koncert på Studenterhuset i Aalborg den 27. oktober, der dog blev aflyst, da frontmand Sune Wagner var blevet syg.

Denne koncert var således blevet flyttet til foråret 2013, hvor The Raveonettes vender tilbage til hjemlandet med en mindre turné rundt om i Norden.
Den 16. marts var det så et udsolgt Studenterhusets tur til at få besøg af den danske støjrock duo.



Live: D-A-D (AALBORG)

D-A-D – Aalborg Kongres & Kultur Center

Venue: Aalborg Kongres & Kultur Center

Dato: Onsdag den 16. januar 2013

Tekst: Carsten Haugaard

Billeder: Iben Berdiin

 

Aalborg Kongres & Kultur Center fejrede sit 60 års jubilæum med en eksklusiv D-A-D-koncert i Aalborghallen onsdag den 16. januar. Hvilken gave at give sig selv og sit publikum.



Live: TURBOWEEKEND – TOBAKKEN, ESBJERG

Turboweekend

Venue: Tobakken, Esbjerg

Dato: Torsdag d. 4. oktober 2012

Tekst: Morten Steen Vejrup

 

Torsdag aften. Esbjerg. En kold efterårsaften. Omstændighederne var ikke alt for gode til en koncert med et af Danmarks største livebands på en hverdag som denne.

 



Live: THE BLUE VAN (SØNDERBORG)

The Blue Van (support: Go Go Berlin)

Venue: Sønderborghus, Sønderborg

Dato: Lørdag d. 22. september 2012

Tekst: Jacob Pertou

 

Det er efterhånden tretten år siden jeg sidst var til koncert med The Blue Van. Det var som opvarmning til Kashmir på Brønderslev Gymnasium, en meget blæsende december aften, kun en uge efter den famøse orkan.



Live: MADE IN ESBJERG 18/08-2012

MADE IN ESBJERG
THE GANG OK, MELODIO, KABARET SYBARIT, IGNUG
(Tobakken, Esbjerg – den store scene)
Lørdag 18/08-2012
Tekst: Jens Christensen

Selvom Made in Esbjerg i 2012 var blevet beskåret med en dag i forhold til sidste år, fik man alligevel fornemmelsen af, at festivallen var blevet udvidet. Dette skyldes dels effekten af at have fire sammenhængende dage i stedet for fem dage fordelt over to uger, dels det mere tætpakkede program.

En ting havde dog ikke ændret sig: fredag er stadig festivallens hoveddag, der med et homogent guitarbaseret program og de forrygende Kellermensch som det helt store trækplaster går rent ind hos Esbjergs rockpublikum. Lørdag er, i hvert fald genremæssigt, mere varieret.



Live: MADE IN ESBJERG – TORSDAG D. 16. AUGUST 2012

MADE IN ESBJERG
PHOEBUS CARTEL, INBREEDING REDNECKS, INVISIUS M.FL.”
(Tobakken, Esbjerg)
Torsdag 16/08-2012
Tekst: René Blavnsfeldt

Efter endnu en regnfuld sommerdag begyndte solen at titte frem hen på eftermiddagen i Esbjerg. Tørskoet i festugen stod valget derfor mellem at være folkelig på Torvet midt i Esbjerg med Lars Lilholt, eller bevæge sig ned på Tobakken, hvor det lokale, musikalske vækstlag skulle vise sit værd på Made In Esbjerg festivalen. Valget syntes åbentlyst.