Artikel: EIVØR BESKRIVER SINE TRE FAVORITTER

EIVØR – TRE FAVORITTER

Eivør udgav i sidste måned albummet Room, en vokal pragtpræstation der på flotteste vis udvidede hendes musikalske repertoire uden at give køb på hendes særegne karakter. Undertegnede kvitterede med karakteren 5/6 og en anbefaling til tvivlerne: ”Indrømmet, de folkede undertoner, de luftige lydflader og den store vokal kan måske være svære for nogle at sluge, men det vil være synd og skam ikke at give det chancen.” Jeg bad Eivør fortælle lidt om sine favoritalbums:

Jeg synes, det er virkelig svært at udpege mine tre favoritter, når jeg har så mange. Men jeg har gjort mit bedste, og lige nu for tiden er det disse gode, gamle plader, jeg har lytter mest til:

Harvest Moon – Neil Young

Er en af mine all time favoritter. Et af mine yndlings numre på pladen er selve titelnummeret. Albummet har en enormt varm lyd, og sangene giver mig flashbacks til en dejlig periode i mit liv. Det er som om, at der løber en stille, beroligende strøm igennem hele albummet. Og jeg nyder den helt klart bedst på vinyl.

Grace – Jeff Buckley

Det var en stor åbenbaring at høre Jeff Buckley første gang. Hans melankolske sange og skrøbelige stemme sammen med den kraftfulde musik slog mig helt omkuld. Favoritten er ”Lover, you should have come over”; en skrøbelig kærligheds erklæring, der gør lidt ondt – på den gode måde. Jeg må have været omkring 15 år, da jeg blev introduceret til hans musik, og jeg vender tilbage til den igen og igen. Den er tidsløs.

Raising Sand – Robert Plant & Alison Krauss

Et skønt album produceret af T-bone Burnet. På det album er der tre vildt forskellige verdener, som smelter sammen og skaber en helt ny verden i sig selv. Krauss, som kommer fra den bløde country pop; Plant fra rock´n´roll verdenen (jeg har i øvrigt altid elsket Zeppelin); og så T-bone, som skaber et lydunivers, som de to modsætninger passer perfekt ind i. Et skønt udvalg af sange og masser af kontraster og dejlige overraskelser i musikken. Mit yndlings nummer på albummet er "Nothin'".

LÆS MERE OM EIVØR PÅ LYDTAPET HER

2 Comments to “Artikel: EIVØR BESKRIVER SINE TRE FAVORITTER”

  1. Graystar siger:

    I wish I could purchase Eivor's CDs on Amazon here in the USA. It is nearly impossible to get full albums without installing some bogus software and usually it only downloads one song at a time. I'd rather just buy the CDs. I've wanted to purchase the CD "Larva" for some time now.

    • RHH siger:

      Check tutl.com out – There you can purchase all of Eivørs CD´s. Tutl is a faroese record label, that has produced many of Eivør´s CD´s. 

Leave a Comment