Anmeldelse: VICKY SINGH – HEARTFUL OF HOLLOW
By Morten Nissen | oktober 2nd, 2012 | Category: Alle, Danske Albums | No Comments »
VICKY SINGH
”HEARTFUL OF HOLLOW”
(Valleyarm)
Udgivelsesdato: 01/10-2012
Karakter: 5/6
Anmeldt af: Morten Nissen
Imponerende debut fra indisk/dansk sangskriver
Som pressemeddelelsen antyder, så tænker de fleste nok på en kvindelig kunstner, når man støder på navnet Vicky Singh, men Vicky Singh er så langt fra en kvindelig kunstner, at det halve kan være nok.
Vicky Singh er en mandlig sangskriver og guitarist, som ikke er bange for at tage favntag med de mange muligheder det giver, hvis man besidder den stemmepragt og de evner på guitaren, som det er tilfældet med Vicky Singh.
Vicky Singh har indiske rødder, og selvom han er opvokset i Rødovre, så har blandingen af den indiske inspiration og den vestlige rock haft så stærk effekt på Vicky Singh, at det er lykkedes ham at lave et sælsomt debut-album, der henrykker på alle skæringer.
Fra første sekund er man ikke i tvivl om Vicky Singhs åbenlyse evner som sanger, og som pladen skrider frem bliver man også overbevist om, at manden også er en habil guitarist, og hans tilbagelænede spillestil får up-tempo numrene til at virke drevne og balladerne til at tindre tilbagelænet.
Med en skarp fornemmelse for både at skære gode rock-sange og hjertenskærende ballader synger og spiller Vicky Singh sin debut-plade derop, hvor den ikke har et kedeligt eller ligegyldigt moment. Vicky Singh både synger og spiller guitaren på dette album, og hans erfaringer fra sceneoptrædener og samarbejde med Baby Woodrose, Outlandish, Ida Corr, Søs Fenger, Sanne Salomonsen og Ataf kan høres i den gennemførte alsidighed og variation alle numrene emmer af.
Man kan drage paralleller til The Beatles (Misunderstood), Prince (Get Out), The Blue Van (Glacier Girl) og en del andre bands og musikere, der har mere end markeret sig gennem historien. Vicky Singh brillerer med sin vokal og guitarspil, der absolut er pladens absolut stærkeste instrumenter blandt mange stærke præstationer.
Eneste minus er måske, at inspirationskilderne skinner igennem mange steder, hvilket gør et imponerende album knapt så selvstændigt.
Det er sjældent man støder på en så stærk debut der stadig forbliver interessant og frisk efter utallige gennemlytninger og med en kunstner der har så meget at byde på, og jeg håber at Vicky Singh snart rammer et studie igen, hvor han måske kan ryste parallellerne til sine inspirationskilder helt af sig.
