Anmeldelse: LATE NIGHT VENTURES – PIONEERS OF SPACEFLIGHT
By Morten Nissen | oktober 17th, 2012 | Category: Alle, Danske Albums | No Comments »
LATE NIGHT VENTURE
”PIONEERS OF SPACEFLIGHT”
(Target Distribution)
Udgivelsesdato: 15/10-2012
Karakter: 3/6
Anmeldt af: Morten Nissen
Det er 6 år siden Late Night Venture debuterede med et selvbetitlet album. Dengang fik de en radio-single på P3 med sangen ”Modesto”. Sidenhen har bandet udgivet en enkelt EP og en vinyl. Nu er de album-aktuelle igen med Pioneers Of Spaceflight, som er mixet af Magnus Lindberg (Cult of Luna, Jeniferever).
Bandet har haft travlt, og har således spillet omkring 150 koncerter i ind – og udlandet, og deres popularitet er stigende i Tyskland, Polen og Benelux.
Med inspiration fra Pink Floyd, Mew og med flere tunge parter, der ville få selv de mest markante metalbands til at lytte interesseret bevæger Late Night Venture i et spændende oplevelses-univers, hvor man kan lade sig svæve med og lade sig drage ind i deres lyd-univers. De benytter sig en del af kontraster, fra det minimalistiske til det bombastiske, hvilket er en sikker formular hvis man vil skabe musik, der virker stor.
Men der skal også alsidighed til før at musik kan karakteriseres som værende storladen. Kontraster gør det ikke alene, og Late Night Ventures har en alt for ensporet melodi-sti til at gøre dette 10 numre album vidtfavnende. Deres numre, der kan vare helt op til 8 minutter besidder ikke den variation, der retfærdiggør at man skal trækkes med kompositionerne i hvad føles som evigheder. Samtidigt holder længden dem nok fra endnu en radio-single. Mest en dels består musikken af en tungt opbygget sonisk mur, skabt af guitarer, bas og trommer med et keyboard eller ren guitar, der sørger for de lette, melodiske overtoner, der skal karakterisere numrenes forskellighed.
Pladen er overvejende en instrumental oplevelse, men i få passager beriger Late Night Venture os med vokal, og her vokser musikken betydeligt og meget mærkbart. Den enslydende brug af keys og skift mellem ren og distorted guitar får en anden dimension. Og fra at være en lang ørkenvandring med samme udsigt, bliver disse vokale passager små oaser, som driver pladen videre frem.
Selv om deres ide-rigdom er rimeligt begrænset, så spiller de godt og deres musik er bestemt ikke dårlig. Den er bare ensformig, og det kan man heldigvis gøre noget ved når man har de musikalske evner, som kvintetten har.
