ANNE LINNET

”KALDER LÆNGSEL”

(EMI)

Udgivelsesdato: 22/10-2012

Karakter: 2/6

Anmeldt af: Morten Nissen

Budskabet drukner i sanseløse beats

Man kan ikke betvivle Anne Linnets betydning for udviklingen på den danske musikscene. Hun har været banebrydende og stilskabende siden hun startede sin karriere med Shit & Chanel i 1974, og har bevist sine evner både som solist, bandmedlem og i alskens andre sammenhænge.

Desværre ryger Kalder Længsel nok ikke med i annallerne som en af de helt store Anne Linnet øjeblikke, for fra at være et stilskabende ikon på den danske musikscene, er det som om, det er stilen der skaber Anne Linnet denne gang.

Kalder Længsel byder på en moderniseret Anne Linnet, der med synths og beats forsøger at indtage clubscenen og dansegulvene rundt i de ganske land. Og ikke med vanlig succes eller held.

Man skal naturligvis udvikle sig som udøvende musiker, og at få succes ved at lave den samme plade om og om igen er vel kun ganske få forundt. Men at Anne Linnet nærmest går euro-dance lyder mere som et panik-valg i stedet for et velovervejet karrieretræk. Det virker som om hun gerne vil være med hvor det sker. Størstedelen af de 12 numre bevæger sig i et kønsløst og ensformigt club/dance-univers, og det er synd, for Anne Linnet forsøger at bringe mere tekstmæssig essens til en scene, der ellers fortrinsvis handler om mig, mig og en anelse dig.

Problemet ved det ensformige dance-beat, er at det fjerner fokus fra musikken. Det tonser bevidstløst afsted, og maskerer de budskaber Anne Linnet ellers gerne vil have igennem med sine tekster, der bestemt indeholder mere end navlebeskuende emner som mig og dig.

Det er bevist, at hvis musik bliver for ensformig, mister vi interessen for den, og den glider i baggrunden som en slags muzak eller støj, som man ikke registrerer eller lytter efter. Og det er desværre hvad der sker med sangene på Kalder Længsel.

Bagved det overfladiske dance beat gemmer der sig stærke Anne Linnet-melodier, som bestemt kunne gøre sig gældende, men ikke i dette univers.

De numre der fungerer bedst, er de numre hvor der skrues ned for de sanseløse beats og op for toner, der understøtter Anne Linnets stærke melodier. Åbneren ”Jeg har set dem komme”, ”Stjernestorm”, ”Ved Verdens Ende” og lukkeren ”Kalder Længsel” er 4 numre, der giver plads til Anne Linnet og hendes styrker. For Anne Linnet er stadig en vanvittigt dygtig melodi-mager, og hvor er det herligt at få bekræftet. Hun behøver ikke pakke sin musik ind i dance-beats, eller for den sags skyld forsøge at være ung med de unge. Flere af melodierne på Kalder Længsel, viser at Anne Linnet stadig har meget mere at byde på end det segment hun forsøger at blande sig med. Det er bare synd, at det skal druknes i misforstået dance/pop.

BESØG ANNE LINNET HER