Hvem henter dem i den blå vogn?

5. studiealbum fra The Blue Van er en festlig rockende sag, som allerede nu har roteret adskillige gange på mit anlæg, fordi The Blue Van spiller glad og livsbekræftende musik.

Navnet The Blue Van er taget fra ”Den blå vogn” – en vogn der hentede folk, som skulle indlægges fordi de havde fået en skrue løs. På deres 5. album tager de livet op til overvejelse, og derfor har den også fået tilten Would You Change Your Life? Hvor bandet stiller os alle sammen spørgsmålet, om vi har fået nok ud af vores liv. Derfor var det også det første spørgsmål, jeg stillede Steffen Westmark:

- Hvad gør du med dit liv, for at du ikke skal stille dig selv spørgsmålet ”fik jeg nok ud af mit liv?”

”Vi har gjort vores passion til vores levevej, gennem mange års hårdt arbejde, hvilket gør at det ikke føles som arbejde. Så den kan man krydse af på listen af ting, som man ikke får opfyldt. Altså at sit job er noget man brænder 100% for. Jeg tror, alle mennesker fortryder nogle handlinger eller har lyst til at ændre noget i deres liv. Og det er det pladen opfordrer til, find de ting i dit liv som ikke fungerer og ændr dem, for at “blive et bedre menneske”.”

- I har meldt ud, at ”Would You Change Yor Life?” er en heldhedsplade med referencer til roots, gospel, elektro og rockhistorien. Hvordan får man alt det med på en plade?

”Det sjove er, at det ikke var tænkt sådan, at pladen skulle indeholde de elementer, de sneg sig bare frem fra hjørnerne, da vi gik igang. Vi henter jo bare ubevist inspiration fra hele musikhistorien og de kunstnere og genrer, som vi holder af. Det er sådan ny, spændende musik opstår, når man blander farverne på paletten.”

- I har indspillet ”Would You Change Your Life?” i KBH i mere legende rammer end I åbenbart har været vant til. Hvordan ”leger” man et album ned på ”bånd”?

”Legende skal forståes på den måde, at vi gjorde rammerne for numrene ret løse. Vi havde selvfølgelig en demo at gå udfra, men prøvede så vidt muligt ikke at gennemarbejde numrene for meget. Så vi fjernede det legende element fra demo processen, og i stedet for medbragte vi den i studiet. Mest for at vi i fællesskab med Jon Schumann (Kent, Mew, Kashmir) kunne optimere nummeret fra starten af og ikke begynde at pille et helt nummer fra hinanden, for at finde det “ikke-svingende-element” i sangen. Alle musikere ved, at det er umuligt at ramme den intensitet man har på en demo, og det er spild af tid at prøve. Derfor prøvede vi at ta’ den intensitet med i studiet – man kan sige, at vi skar et mellemled væk.”

- Hvor vigtig er legen for jer?

”Vigtig på den måde, at vi ikke er bange for at afprøve nye ting, bare det i sidste ende bliver godt. Hele den kreative proces omkring et nummer er jo en meget legende størrelse. Det er jo i de første stadier af tilblivelsen af et nummer, at man er meget umiddelbar i sin tilgang til, hvor nummeret skal hen. Så det er ret vigtigt.”

- Der tales meget om udgivelses-format i dag. Nogle mener singlen er det rette format, andre mener at ep’en er vejen frem og andre mener stadig, at albummet er det bedste format. I har udgivet et album, hvad er det album-formatet kan, de andre ikke kan?

”Jeg tror det handler om, vi stadigvæk gerne vil give folk et fuldendt værk. Lige fra numrenes rækkefølge til artwork til lyduniverset. Singler og EP’er er også fint, men det ser vi mere som et promotion værktøj, en appetizer til albummet. Vi sværger stadigvæk til vinyl formatet, idet lyden er varmere og artworket kommer bedre til sin ret end på cd’er eller et lille billede i f.eks. iTunes. De giver osse modtageren fornemmelsen af, at man tager sin musik seriøst – det at man får et håndgribeligt produkt. Det gør at musikken måske osse “rammer” mere i stedet for et hurtigt klik på Spotify og så videre til den næste kunstner på ens playliste.”

- I har en masse oplevelser i bagagen, som andre bands ikke har oplevet eller opnået endnu. En af historierne omkring jer lyder, at grunden til at I er blevet et så tæt sammenspillet live band skyldes jeres ophold i USA, hvor i var hus-band på et lokalt venue, og skulle spille ret mange timer hver dag? er der hold i den historie? florerer der andre historier om jer, som I enten kan bekræfte eller afkræfte?

”Jep, det er rigtigt. Vi boede jo i NY i en årrække, hvor vi prøvede at opbygge et navn og det gør man kun ved at spille, spille og spille. Så det gjorde vi 4-5 dage om ugen i og udenfor NY, og når vi ikke var i NY var vi på turné, hvor du osse spiller mere eller mindre hver dag. Vi er generelt et band, som har spillet og spiller mange koncerter, fordi det er sådan du får musikken ud til folk. Ang. historier findes der sikkert mange som der er hold i og andre som er mere 1-æg-blev-til-5-høns -agtige. Men sådan er det jo med i vores branche, masse halve og hele røverhistorier. Jeg hørte for nylig en historie om at deres skulle være et hotel i midtjylland, hvor TBV havde fået livsvarig karantæne fra fordi vi skulle have smadret et værelse. Og det er ihvertfald løgn, tror det er Magtens Korridorer der startede den…haha. Vi kan godt hygge os og feste, men vi rydder op igen, om så det involvere en boremaskine.”

- Der må være en forskel på at udgive albums på et amerikansk selskab, turnere med Jet og i Japan og så vende tilbage til Danmark og udgive på et dansk selskab, og hvor turnéerne fortrinsvis foregår i DK og Tyskland?

”Ja, både og. Så lang tid man spiller foran et publikum der er med, er det næsten ligegodt hvor man spiller. Det har været rigtig sjovt at turnére udenlands og sammen med store bands, men det er osse hårdt og man kan godt få fornemmelsen af “hele tiden at skulle overbevise folk”. Vi synes det er rigtig fedt at vi har fået en god base i Danmark, det betyder at vi ikke skal bekymre os om hjemmebase når vi tager ud i verden. I starten spillede vi jo bare overalt, men fik ikke fodfæste nogen steder. Nu har vi et fodfæste i Danmark, hvilket gør at det giver mere mening at prøve mere udland igen. Og man skal bestemt ikke undervurdere sydeuropa, som osse er et kæmpe territorie og logistisk nemmere at komme til end f.eks Amerika.”

- Kunne I tænke jer at skrive med et amerikansk selskab igen?

”Ja, under de rette omstændigheder. Men pladebranchen har jo ændre sig meget indenfor de sidste 5-6 år. Derfor vil vi ikke bare signe med nogen for “at være på et amerikansk label”. Vi prøver ligeså stille at bygge noget op igen i Amerika, og pt har vi ikke brug for en selskab, da det ikke giver mening. Den nye plade skal ud i Amerika, men om det bliver på et selskab eller det bare skal distruberes ved vi ikke endnu. Det er næsten vigtigere vi får en god support tour i Amerika, som kunne få os ud til folk – så kan folk jo bare gå på nettet og høre musikken. Amerika er som England rigtig rigtig svært at breake, bare en lille smule. Så vi starter i det små og så må vi bare tage det som det kommer.”

- ”Love Shot” var blandt mine favorit udgivelser i 2010, og det lyder til at dette nye album lever op til mine forventninger. Hvilke mål havde I selv med dette album, og hvilke forventninger har I til albummet?

”Vores mål er jo hele tiden at flytte os og lave det bedste album vi kan, men vi håber at WYCYL tager os videre i vores danske og udenlandske karriere. Man kan sige vi med dette album er “gået-all-in” for at give albummet de bedst mulige chancer.  Vores egne forventninger er at vi giver vores fans en ny fantastisk plade, og gøre folk som ikke kender os nysgerrige overfor vores musik.”

Livefoto: Jonas Kjær