Først tager vi Berlin (Lasse Matthiessen)

Ud af det blå dukkede Lasse Matthiessens navn op på mit skrivebord, og med skiven Dead Man Waltz. De 11 sange derpå fangede hurtigt min interesse, for det er rigtig godt album. Lasse Matthiessen er eksil-dansker, og bor i Berlin, hvor han allerede har slået sit navn og sin musik fast. Hans musik bruges flittigt i tyske tv-serier, og han bliver ofte spillet i tysk radio, hvor Dead Man Waltz har været ”Ugens Album”.

Jeg måtte finde ud af mere om Lasse Matthiessen, og heldigvis ville han gerne fortælle:

- Hvem er Lasse Matthiessen?

”Jeg er en berlinsk songwriter fra Danmark, der bor i Berlin og København. Jeg skriver introverte sange om de øjeblikke, der ændrer vores (mit) liv, og om de ting, der bevæger mig. Om knejpebesøg og sex – og så en del om, hvad tanken om død betyder for tilstedeværelsen i vores liv. Det lyder mørkt at skrive på dansk, men basalt set er det der, jeg synger om.”

- Hvorfor valgte du at flytte til Berlin?

”På et tidspunkt for snart nogle år siden kom jeg mere eller mindre tilfældigvis til Berlin. Jeg var solgt med det samme. Jeg tænke ”her skal jeg bo”. Da lejligheden så bød sig året efter, tog jeg springet, min guitar og flyttede til Berlin. Selv om jeg i begyndelsen kun havde meget få bekendtskaber, fik jeg hurtigt bygget et større netværk op også blandt de mange andre internationale musikere i byen. Reelt fik jeg dog først lidt mere luft under vingerne, efter jeg lærte at tale tysk. Det tog et stykke tid, men det har virkelig betalt sig, at jeg knoklede med tysk grammatik og udtale, fordi jeg nu i mit musik-professionelle liv har fået langt flere muligheder.”

- Dit andet album blev godt modtaget i Tyskland, da det udkom i maj måned. Hvordan tror du danskerne vil tage i mod det?

”Jeg har tænkt en del over, om der ville være ”plads” til mig i Danmark og om der ligesom i Tyskland ville være medier, der ville gide at skrive om mig. Lige nu ser det heldigvis sådan ud, og det gør mig selvfølgelig helt vildt glad – måske især på grund af, at de ting, de skriver, er gode.

Modsat Tyskland, hvor man godt kan få tilraget sig en fanskare uden nødvendigvis at have meget tilstedeværelse i medierne, så er det min personlige oplevelse, at det er svært at komme igennem til gode spillesteder og publikum i Danmark, hvis man ikke er oppe og vende en vis grad i medierne.

Mit store ønske for Danmark er derfor også, at jeg nu ville kunne skabe opmærksomhed nok omkring mig selv til, at jeg ville kunne få lov til at møde publikum under gode forhold.

Min musik fungerer nemlig bedst, når jeg har rammerne til at spille meget dynamisk. Det vil for eksempel sige nogle gange at spille så lavt, at folk er nødt til at være bomstille for at kunne høre, hvad jeg synger. Det kræver meget af publikum, men hvis jeg kan få ”lov” til at gøre det, er jeg ret sikker på, publikum nok skal tage imod min musik.”

- Hvorfor overhovedet bøvle med Danmark? det ser ud til, at du klarer dig godt i Tyskland?

”Danmark er vigtig for mig. Også fordi det stadig er ”mit” land. Jeg har nogle gange overvejet om jeg virkelig orkede at kæmpe med at komme igennem til bare et eller andet i Danmark. Heldigvis var der én, der hørte min musik og som overbeviste mig om, at jeg skulle udgive Dead Man Waltz i Danmark. Det var en god beslutning at træffe.

Jeg tror næsten uanset, hvor meget godt, der skulle ske i udlandet, så vil det altid betyde noget, om man bliver accepteret i sit hjemland for at lave noget af det, som man holder allermest af – musikken.”

- Der bliver hæftet flere navne på dig, som mulige inspirationskilder, men hvor finder du inspirationen til din musik?

”Jeg kommer personligt fra mange stilarter. Jeg er vokset op med min fars jazzmusik, jeg har sunget i klassisk kor som dreng i mange år og jeg forelskede mig i hård guitarrock som teenager. Først senere begyndte jeg at skrive den type sange, som der er på Dead Man Waltz. For at sige det kort – mine musikalske inspirationskilder er et sammensurium af rigtig mange forskellige indtryk. Når det er sagt, så har jeg selvfølgelig også lyttet til dem, der er klassikere inden for feltet.

Hvis vi taler om tekster, så er det en anden sag. Min inspiration kommer fra et væld af bøger, film og fotografi, og jeg render altid rundt med en notesbog – ”for hvad nu hvis der var en der sagde et eller andet fedt, jeg kunne stjæle…?” I lang tid var mange af mine venner irriterede over, at jeg pludselig kunne finde på at sætte mig over i et hjørne og skrive eller tage min telefon frem og indtale noget, mens vi var ude eller til bare hang ud…men de har accepteret, at jeg nogle gange lige er lidt fraværende en halv time – eller kommer senere, fordi jeg lige havde fået en idé til en tekst.

Jeg har to hylder med gamle, solblegede, gule, blå, sorte og røde notesbøger i forskellige størrelser. Hvis jeg en gang imellem kan finde på at se i dem, går det op for mig – ”når ja, i den periode læste du den forfatter og blev lidt inspireret til den og den tekst” og så videre.”

- Hvordan bliver musikken til? Er du solo, eller er det en band-ting?

”Jeg skriver al musik og tekst selv. Der er plads til mine musikere kan lægge deres farvenuancer nedover eller bøje sangenes udtryk lidt i deres retning, men mine sange er tætte i form og klang og præcis sådan, som jeg ønsker, de skal være – bygget op over mine enkle guitarfigurer og min vokal.

Mit lille orkester er efterhånden så sammenspillet, at alle godt ved, hvor jeg vil hen med en sang. Lidt ligesom en god ven eller en bror ved, hvad det er, du skal til at sige som det næste og så behøver du ikke at sige det. En af de ting, jeg i mange år dog har arbejdet med – også med skiftende bandmedlemmer og solister – er at få mine musikere til at holde op med spille. Det lyder måske lidt mærkelig, men det er rigtigt. Eller måske mere præcist – at få dem til at skabe luft. Mine sange er til tider ret enkle eller komprimerede, og de virker kun med en vis mængde af luft.

Når vi spiller live, er det en fast regel, at alle har ret til at stoppe med at spille i en sang. Selvfølgelig er der steder, hvor et tema kommer, som skal spilles. Men reglen om at holde ”kæft” bevirker, at ingen sider bare og lurepasser og spiller det, de plejer. For lige pludselig  kan det være, at du er den eneste, der spiller. Med andre ord giver det noget tilstedeværelse og det giver noget opmærksomhed. Det bilder jeg mig i hvert tilfælde ind.”

Du kan opleve Lasse Matthiessen live i DK på følgende datoer

13.9. Forbrændingen, København (Solo) Opvarmning for One Eyed Mule

16.9. Klub Geyser Festival, København (band)

26.10. Karens Minde Kulturhus, København (band – hel koncert)

BESØG LASSE MATTHIESSEN HER

LÆS ANMELDELSEN AF DEAD MANS WALTZ HER