Anmeldelse: THE FOREIGN RESORT – SCATTERED & BURIED
By Peter Krogh | september 28th, 2012 | Category: Alle, Danske Albums | No Comments »
THE FOREIGN RESORT
”SCATTERED & BURIED”
(Monolathe Recordings)
Udgivelsesdato: 25/09-2012
Karakter: 2/6
Anmeldt af: Peter Krogh
KEJSERENS NYE KLÆDER
80´er New Wave, en mur af guitarer og en hang til weltschmertz. Det kunne være en kæk, men sand, beskrivelse af undertegnedes musikalske smag fra barnsben. Det er såmænd også ordene hvormed bandet The Foreign Resort beskriver sig selv og det er ikke helt løgn.
Til gengæld betyder disse ord en forventning, der måske ikke er tårnhøj, men alligevel en forventning som kridter banen op til noget storladent. Det storladne indfries til fulde i tonerne, men desværre mangler der melodier og en inderlighed der får The Foreign Resort til at skille sig ud fra mængden. Det bliver en lydmur der er så høj, at den består af luftkasteller.
Til gengæld er der nogen der har fået ørerne op for bandet, idet dette er en udgivelse der samler op fra allerede kendte numre fra deres 2011 ep og albummet ”Offshore” fra 2009 i nye indspilninger og re-mixes af samme. ”Scattered & Buried” udgives i Europa og USA, så der er åbenbart åbnet et hul for bandet, hvilket jo må siges at være imponerende. The Foreign Resort har varmet op for The Raveonettes, shoegaze bandet Swervedriver og spillet en røvfuld koncerteri USA.
The Cure og Joy Division har som bekendt ikke levet forgæves – og slet ikke når det drejer sig om The Foreign Resort – det kunne blot have været ønskeligt, at bandet havde levet på egne ben i stedet for at løbe sig alt for meget i hælene på de to legandariske orkestre der her nævnes. Der males med den store Goth-pensel og strøes med en anelse shoegaze – til tider tilsat iørefaldende melodier, eksempelvis bandets nyfortolkning af deres eget nummer ”Lost My Way”. Én svale gør som bekendt ingen sommer, det samme er tilfældet for The Foreign Resort. Det er såmænd flot produceret, lyder stort og velment…men også som noget der er hørt så mange gange før – og bedre. Jeg har svært ved at forestille mig, at dette kan indfange publikum udenfor landets grænser, udover at man vil nikke anerkendende for indsatsen og så returnere til de originale kunstnere indenfor genren. Denne udvidede ep fik i hvert tilfælde ikke mit weltschmertz i kog, blot en lyst til at dykke ned i traditionen….igen. Det bliver lidt kejserens nye klæder, omend i imaginært sort dress.
