Anmeldelse: SEBASTIAN OSCAR – REASON TO STAY

SEBASTIAN OSCAR

”REASON TO STAY”

(Zewski Music)

Udgivelsesdato: 10/09-2012

Karakte: 3/6

Anmeldt af: Morten Nissen

 

Stilsikker debut fra tidligere tennis-es

 

Navnet Sebastian Oscar får måske tennis-entusiaster til at nikke anerkendende, for det er med en ketcher og en tennisbold at Sebastian Oscar har gjort sig mest bemærket – indtil nu. Sebastian Oscar spillede i den danske tenniselite, var på verdenstur med danske tennistalenter og spillede på det danske ungdomslandshold, men det er 7-8 år siden.

 

Nu spiller han musik og har netop udgivet sit debutalbum Reason To Stay som byder på 14 egne kompositioner der handler om hverdagen og Sebastian Oscars familie.

 

Sebastian Oscar er helt uprøvet indenfor musikken. Numrene har han skrevet over en længere periode, og indspilningen af Reason To Stay er første gang han indspiller i et studio, og det slipper han hæderligt fra.

 

Men selvom Sebastian Oscar har gode melodier og gode ideer, så er numrene som helhed lidt blodfattige, og meget mainstream. Det kan selvfølgelig være meget spændende, men det flytter ikke mange bjerge eller stopper trafikken, hvis det spilles for åbne vinduer. Sangene er skrevet ud fra en sikker poprock-skabelon, som har virket fint for kunstnere som Bryan Adams og des lige. Det betyder at der er en del vellyd, men også en del reperterende vellyd og ikke meget eget udtryk. Til gengæld er jeg sikker på, at de større og kommercielle radiostationer vil tage Sebastian Oscar til sig, og det er en bedrift i sig selv.

 

Jeg er imponeret over, at man med så ubegrænset erfaring kan skrive så stilsikre sange, som de 14 sange på Reason To Stay er. Det vidner om, at Sebastian Oscar har valgt rigtigt ved at vælge guitaren fremfor ketcheren. Med en smule mere erfaring, flere oplevelser med musikken og dyber eindsigt i sin egen lyd, kan han gå hen og lave en stærk 2’er, hvis han altså tør bevæge sig væk fra den stilsikre poprock skabelon, han har brugt lidt for meget på Reason To Stay. Et nummer som balladen ”Reason To Stay” viser, at han kan stikke ud over det gennemsnitlige.

 

BESØG SEBASTIAN OSCAR HER

 

Leave a Comment