Anmeldelse: NAVNELØS – EP

NAVNELØS

”EP”

(IndieaAner Records)

Udgivelsesdato: Er udkommet

Karakter: 3/6

Anmeldt af: Peter Krogh

 

IKKE HELT FORLØST

 

Der mangler hverken toner eller musikere når det gælder Navneløs! Hele syv mand/kvinde-stærk tæller bandet og på denne selvfinansierede ep bliver man som lytter fra første nummer suget ind i et univers der er særegent og egentlig ret unikt.

Der er blæsere, storladen lyd og en stemme, tilhørende Lin Rosenbeck, der sætter en dagsorden man ikke sådan lige ryster af sig. Eller jo – det gør man en kende, efterhånden som denne knap 25 minutter lange ep skrider frem!

 

Den umiddelbare begejstring fra åbneren ”Før Det Bliver Blåt” bliver ikke helt indfriet for resten af pengene – desværre. Det er ikke fordi det er decideret ”dårligt”, det som følger, men den bombastiske åbner lover mere end resten af ep´en kan indfri. ”Verdens Ende” er et skramlende og et lige så højtravende nummer som åbneren, men mantraet i denne; ”har jeg set dig før…” bliver mere til noget ”der er hørt før” – og langt mere vedkommende og insisterende.Eksempelvis hos noget der må være en inspirationskilde, aarhusianske Under Byen (?) – der er i hvert tilfælde hørbare referencer.Uanset hvor meget der bliver sjunget følsomt igennem fra Lin Rosenbeck – og hvor meget der end bliver spillet på samtlige musikalske tangenter, så er der et eller andet uforløst over projektet. Det bliver med andre ord lidt for ”fortænkt” og et musikalsk bælte om livet, der ville have godt af at få løsnet et par huller ….

 

Nu er det altid nemt at smide nyt musik og nye udgivelser ned i en passende kasse, det er både et kors musikere og anmeldere bærer, specielt sidstnævnte – men her er inspirationen så tydelig, at det er svært ikke at gribe den og sammenligne. Ikke at Navneløs ikke er deres egne, for det er de jo som udgangspunkt og der spilles på alle de tangenter der normalt ville røre mit musikalske hjerte – og de gør det udover åbningsnummeret eksempelvis på nummeret ”Solsikker”. Her bliver der med skramlende guitarer brudt med inspirationskilden og musikken folder sig ud i et fantastisk fuldt flor i et crescendo jeg ikke lige kunne ryste af mig. Denne, sangen om den høje blomst, efterlod undertegnede med en tro på, at der er mere i Navneløs end hvad øret lige umiddelbart fanger. Så videre og ud over lyd-stepperne med energien, passionen og med et endnu mere originalt udtryk fremadrettet, så kan Navneløs ende ud med at gøre deres eget navn til skamme og få sin egen musikalske identitet….

 

BESØG NAVNELØS HER

Leave a Comment