Anmeldelse: KÄLLING – DET DÅRLIGE I TV
By Morten Nissen | september 6th, 2012 | Category: Alle, Danske Albums | No Comments »
KÄLLING
”DET DÅRLIGE I TV”
(Elektriske Optagelser)
Udgivelsesdato: er udkommet
Karakter: 3/6
Anmeldt af: Morten Nissen
Spændende musik med misforståede vokaler
Tine Kjær Jørgensen og Thomas Raae danner Källing, som album debuterede med Sød Musik i 2007, hvor Tine Kjær Jørgensen fik ros for sin nærmest disharmoniske vokal og bandet blev fremhævet på grund af deres håndspillede popmusik.
Nu skriver vi 2012 og Källing rører igen på sig. Denne gang med albummet Det Dårlige i TV, og igen er det de samme dyder, som er fremherskende hos bandet. Og deres lyd spændende. Jeg synes, de har et udfordrende musikalsk univers, som udfordrer mig på en tilbagelænet og overskudsagtig måde.
Tine Kjær Jørgensens stemme er derimod nærmest en pine at lytte på, i hvert fald for mig. Den disharmoni, som åbenbart var en drivkraft på deres debut, er her en hæmsko. Stemmen er luftig, fin og lige ved at være ren. Det lyder som om, at Källing har bestræbt en anelse off pitch i visse passager, hvilket måske virker i visse kredse, bare ikke hos mig. Næsten det samme gælder for Thomas Raaes vokal, der også lider under den afslappede højskole udtryk, og som sender tankerne retur til 70erne. I bedste retro-stil, om man vil. Nogle vil sikkert nyde genhøret med en svunden musikalsk æra. Den lidt efterskole/højskole-agtige måde at synge på, gør det ikke godt for Källing, der ellers har et spændende lydunivers, som ville vågne med en anelse mere puls i vokalerne.
Musikken er dansksproget lo-fi pop, og jeg er fascineret af melodierne og deres lyd på guitaren, som får lov at klinge blødt og lyst, der giver mig lyst til at høre mere. Derfor er det ekstra irriterende, at Tine og Thomas ikke lever op til den gode musik med deres vokaler, og i stedet synger helhedsindtrykket ned.
Det er med en ambivalent følelse, at jeg har lyttet på Det Dårlige i TV. Jeg lader mig flyde med af musikken, men vågner brat og nærmest irriteret, når vokalerne sætter ind. Det er selvfølgelig bandets lyd, og den skal jeg ikke blande mig i, men hvor kunne jeg godt tænke mig, at de forsøgte lidt mere med deres stemmer, jeg er ret sikker på at de kan gøre det uden ”disharmoni” og dovne udtryk.
