Nyhed: MIC RYAN UDGIVER NYT ALBUM

MIC RYAN UDGIVER NYT ALBUM

 

Mic Ryan har netop udgivet nyt album Winter, som har taget udgangspunkt i vinteren.

 

Vinter; Den årstid hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning, vender bort fra solen. Det giver korte dage og lange nætter og dermed nedsat indstråling og opvarmning. Solen står lavt på himlen, og dens stråler skal derfor gennemtrænge en tykkere del af atmosfæren, hvilket bevirker, at varmeeffekten nedsættes.

 

Dette danner ramme for Mic Ryan’s nye album med titlen Winter, som udkom i går.

 

Musikken er inspireret af en mørk og indelukket tid i et stillestående kaos. ”Winter” er lavet igennem vintermånederne og har taget dens kolde og lidt triste ansigt med ind i musikken. Lyden og æstetikken er radikalt anderledes end hvad jeg plejer. Den er mere moden, lyttervenlig og meget mere tilbagelænet i sit udtryk. Jeg føler, at det er en hel ny start – men det er det egentlig hver gang jeg laver en ny EP”, fortæller Louis Lennert, som er manden bag Mic Ryan.

 

Det har for Louis Lennert været naturligt at genopfinde sit musikalske udtryk, ligeså vel som at arbejde med reallyde som musikalsk materiale. Resultatet er blevet et album med indtryk fra vinteren 2011/2012.

 

Energiskiftet fra det progressive og propaganda-lignende til de mere afdæmpede og eftertænksomme kompositioner har en helt særlig betydning for ”Winter” LP’en”, fortæller Louis Lennert.

 

Han er kandidat studerede på Syddansk Musik Konservatorium & Skuespillerskole på deres elektroniske musik- og- formidlingslinje, hvor upbeat- og- aggressivt musik har været det fortrukne – her har attituden været hans hovedinstrument:

 

Jeg mener, at kompositionerne står stærkere, når attituden bliver tilsidesat. Smider du attituden mærkes lyden dybere i dit system – og dermed bliver lyden fokuseret og får mere rodfæste”, forklarer han.

 

LYT TIL MIC RYAN HER

Leave a Comment

Current day month ye@r *