MADE IN ESBJERG
”PHOEBUS CARTEL, INBREEDING REDNECKS, INVISIUS M.FL.”
(Tobakken, Esbjerg)
Torsdag 16/08-2012
Tekst: René Blavnsfeldt

Efter endnu en regnfuld sommerdag begyndte solen at titte frem hen på eftermiddagen i Esbjerg. Tørskoet i festugen stod valget derfor mellem at være folkelig på Torvet midt i Esbjerg med Lars Lilholt, eller bevæge sig ned på Tobakken, hvor det lokale, musikalske vækstlag skulle vise sit værd på Made In Esbjerg festivalen. Valget syntes åbentlyst.

Made In Esbjerg var i år lavet til en 4-dages, sammenhængende festival i stedet for som tidligere at være spredt over 2 weekender. Efter en fin åbning onsdag med bl.a. Penny Police og Mads Björn var det torsdag aften blevet tid til den tungere del af festivalens program. Sidste år stod i nostalgiens tegn med gendannede Caustic og Sacrificial, men i 2012 var det hovedsaligt nye, relativt uprøvede kræfter, der stod for tur.

Phoebus Cartel var første band på Tobakkens store scene. Jeg havde fornøjelsen af dem på årets Made In Esbjerg Showcase i februar, hvor 8 bands kæmpede om en plads på selve festvalen, hvor deres energiske show bed sig fast på min nethinde.

Klædt i hvide skjorter og sorte slips gik Phoebus Cartel til opgaven med krum hals og en god pose selvtillid. Musikalsk trækkes der store veksler på Tool og A Perfect Circle, og også rent visuelt var der utvivlsomt skævet til Maynard og co. En skærm med småpolitiske, Generation X-agtige paroler kørte koncerten i gennem, kun afløst af bandets navn og logo, der naturligvis indeholder el-pærer. At det alligevel lykkedes min sidemand ikke at få fat i bandets navn, var i hvert ikke Phoebus Cartels skyld.

Selvom det måske er småt med originaliteten er Phoebus Cartel alligevel en interessant konstellation, og den megen vekslen mellem langstrakte, stille parter og mere energiske, og ligefremme stykker fungerer glimrende. Forsanger Simon Kirketerp kommer måske en anelse til kort når vokalen skal trække en melodi helt i land, men det opvejer han til gengæld med god energi og attitude. I forhold til fornævnte showcase huskede han denne gang ikke at lade sig rive så meget med, at han nærmest glemte at synge.

Efter 35 minutter høstede aftenens med velklædte band velfortjente klapslaver, og det skal blive spændende at følge dem fremover. De efterlod i hvert fald ingen tvivl om, at de havde fortjent en plads på scenen denne torsdag aften, hvilket et pænt fremmøde også bevidnede. I øvrigt med en del venner klædt nøjagtig som bandet; en sjov lille gimmick.

I år bliver der også spillet musik på Tobakkens lille scene, hvilket gør at man ikke skal vente lang tid mellem koncerterne. Første band på den scene var punk rødderne i Commie Cowboys. Spillestedet Konfus i Esbjerg arrangerer med jævne mellemrum punk aftener under banneret Fishtown, og det var da også med dette logo som baggrund, at kvartetten gik på scenen.

Commie Cowboys spiller en meget rå og upoleret gang punk. Forsangerens Black Flag t-shirt sagde vel en del om det musikalske ståsted, og der blev lagt fra land med stor energi og attitude. Jeg synes meget hurtigt denne stil bliver ensformig, og de meget korte numre gør det svært at skelne det ene nummer fra det andet.

Derfor skal stilen for mig leve meget på snottet attitude, men jeg er muligvis blevet en snert for gammel til ”fuck you” paroler. Commie Cowboys får kredit for energien, og naturligvis for bassistens meget små shorts, der ville have gjort sig fint som atletik udstyr ved det netop overståede OL. I længden var Commie Cowboys dog for unuancerede for min smag, og en lille halv time var derfor rigeligt for mine ører i selskab med punkerne i den godt varme, og pænt fyldte, lille sal.

Så var det tid til en gang death metal i form af Inbreeding Rednecks, der har gået stille med dørene de sidste par år grundet udskiftning af trommeslager og forsanger. Comebacket, der skulle have foregået tidligere på året som opvarmning for Mordax i Esbjerg, blev aflyst grundet en skade i Peter Mathiesens hånd, hvilket vi tidligere har skrevet om her på Lydtapet, men denne aften var hele bandet klar uden skader og uheld.

Jeg havde set frem til denne koncert, og specielt til at høre den tidligere Autumn Leaves sanger Torsten Madsen igen. Han proklamerede selv at det var 6 år siden han sidst havde stået på en scene, så en anelse nerver har der nok været inden koncerten.

Inbreeding Rednecks spiller amerikansk inspireret death metal med en del grind parter, og den stil mestrer de til fulde, hvilket de allerede beviste på deres efterhånden gamle Corpse Molester EP. Efter en kort indianer-sang intro, der nok må tilskrives guitarist Brian Helge Jakobsen, der som vanligt spillede iklædt lidt fjerpragt, brød helvede løs med fandenivoldsk metal. Eller faktisk brød helvede ikke helt løs, for hvor lyden til Phoebus Cartel havde været glimrende, manglede den nu en del bund, og man blev derfor ikke blæst helt væk som forventet.

Nogle små stop undervejs blev nødvendige da bandet selv heller ikke havde den forventede scenelyd. Lidt ærgerligt, for denne slags musik fungerer kun optimalt, hvis lyden er både klar og brutal. Inbreeding Rednecks har fået et stort es i ærmet med en af landets absolut bedste trommeslagere i Peter Mathiesen (Mercenary, Frameless Scar), men også trommelyden led under lidt rungen, så ikke alle nuancer var til at høre.

Lyden til trods gjorde Inbreeding Rednecks dog en rigtig god figur, og det skal blive spændende at høre den netop færdigindspillede debutplade. De nye numre tegnede godt, og lød umiddelbart mere varierede end det tidlige materiale. Der blev headbanget ihærdigt på scenen, og det blev også til en tur i det sparsomme moshpit for guitarist Brian mens han lystigt spillede videre. Torsten Madsen gjorde en rigtig god figur som ny frontmand, med et ondt growl og god bevægelse på scenen. Et mere end godkendt comeback og aftenens mest brutale indslag var hermed overstået.

Ubarmhjertig hurtigt var D.D.B., eller Det Der Band klar i lille sal. Det er hårdt at være udsendt anmelder med så kort mellem koncerterne, men heldigvis er vejen da kort mellem scenerne.

D.D.B. havde samme bagtæppe som Commie Cowboys, og spiller da også punk. Egentlig ganske fint med opdelingen mellem punk og metal i henholdsvis lille og stor sal. D.D.B. samlede en del flere publikummer end vennerne tidligere på aftenen, og det varede ikke længe inden salen bogstaveligt kogte i et inferno af punk og den lune aften udenfor.

D.D.B. gjorde et noget bedre indtryk på mig med deres lidt mere variede punk, selvom fuck you attituden var den samme. God energi fra det sortklædte band, og god respons fra publikum, gjorde det til en god koncert, selvom jeg endnu engang måtte konstatere, at jeg nok aldrig bliver den store fan af punk.

Aftenens sidste band var Invisius fra Ribe, der altså skulle lukke den store scene. Drengene har netop udgivet deres 2. plade og må derfor betegnes som nogle erfarne herrer efterhånden.

Invisius spiller moderne metal. En god blanding af thrash og metalcore med et glimt i øjet og gadedreng attitude. En stilart jeg indrømmet har det næsten lige så svært med som punk. For mig et metal bare lig med noget sort, dystert og langhåret. Derfor skærer det mig i øjnene når de unge metal bands stiller op i basketball trøjer, og omvendte kasketter. Det virker bare forkert, og er langt fra den musik jeg har dyrket næsten hele mit liv.

Når det er sagt gør drengene det såmænd fint. De spiller godt, og skruer på nøjagtig de knapper jeg forventer ud fra det visuelle indtryk. Der var ikke så mange publikummer tilbage i salen, men et par håndfulde poder hoppede da lystigt med foran scenen. Invisius bliver nok aldrig min kop kaffe, men cadeau til et sammenspillet og gennemført band.

Dermed slut på torsdagens metal/punk dag på Made In Esbjerg. Endnu engang med rigtig pænt fremmøde, og et meget gennemført arrangement, hvor især tiltaget med 2 scener fungerede rigtig godt. Phoebus Cartel og Inbreeding Rednecks var højdepunkterne for mig på en aften med stor musikalsk variation indenfor trods alt beslægtede genrer.

SE PROGRAMMET FOR MADE IN ESBJERG HER

Foto: Peter Langwithz Smith