GONZO MORALES – GONZOTOWN: PROLOGUE – THE END OF MORALES
By admin | august 28th, 2012 | Category: Alle, Danske Albums | No Comments »
GONZO MORALES
”GONZOTOWN: PROLOGUE – THE END OF MORALES”
(Selvfinansieret)
Udgivelsesdato: 26/08-2012
Karakter: 4/6
Anmeldt af: Martin Bjørnholt
Glimrende rockalbum forklædt som spaghettiwestern
På en nordamerikanske slette, langt væk fra lands lov og ret, ligger den gudsforladte ravnekrog Gonzotown. Her finder du alskens afskum; banditter og fortabte sjæle. Det er et brutalt og uforsonligt sted, kun kendt af de få uheldige.
Det københavnske stener-rockband Gonzo Morales tager på deres konceptuelle debut Gonzotown: Prologue – The end of Morales lytteren med på en hæsblæsende tur gennem Gonzotown. Det er ikke for sarte sjæle, og bandet gør sit til, at det hele forbliver så støvet, dystert og depraveret som overhovedet muligt. Faren lurer i de mørke kroge, og intet sted er sikkert.
Pladen åbnes med et kort præludium, hvor en fortællerstemme giver lytteren en kort beskrivelse af Gonzotown, dens indbyggere og ikke mindst vores hovedperson, Morales, der af ukendte årsager befinder sig i byen. Det hele er meget beskrivende, og man danner sig hurtigt et billede af Gonzotowns støvede og vindblæste gader.
På pladens egentlige åbner ”Beatencrippledburied” buldrer Gonzo Morales ud over stepperne, og det går hurtigt op for én, at bandet virkelig har noget at byde på. Det er hårdt og tungt, men også meget melodisk og fængende. På ”The Mayors Speech” er referencerne til heltene i Queens Of The Stone Age meget tydelige, men ellers synes jeg, at bandet er helt sit eget. Bedst er de på førstnævnte skæring og ikke mindst på ”Morales Finale”, hvor de tunge trommer og de hidsige riffs får den tørre jord til at ryste.
Gonzotown: Prologue – The end of Morales er sat op som en spaghettiwestern, og mit eneste egentlige kritikpunkt er da også, at bandet ikke formår at leverer et mere interessant plot. Pladen starter og slutter med at fortælleren giver sit besyv med, og selvom ”The Mayors Speech” har lidt af det samme, synes numrene i høj grad at omhandle Morales tanker, og ikke hans oplevelser i byen. Jeg savner at hører mere om byens skæve eksistenser, saloonen, skøgerne og borgmesteren.
Men Gonzo Morales har med deres debutalbum lavet en glimrende rockplade, og jeg ser meget frem til efterfølgeren.
