DRØMMELAND

”VIDUNDERLIGE VIRKELIGHED”

(Gateway )

Udgivelsesdato: 27/8-2012

Karakter: 1/6

Anmeldt af: Peter Krogh

UFARLIGE SANGE OM ”VIRKELIGHEDEN”

Mads Westfall har tidligere udgivet to soloplader. Hans forbilleder er Søren Krag-Jacobsen, Allan Olsen og James Taylor. Nu har Mads Westfall allieret sig med tre musikere og dannet pop-orkestret Drømmeland, fordi sangene denne gang, med Westalls egne ord, kaldte på noget mere end den folk-troubadur tilgang han tidligere er gået til sangene med.

Vi har alle forbilleder og Mads Westfalls af slagsen er alle glimrende kunstnere, men jeg bliver desværre nødt til allerede nu at slå fast, at selvom Westfall på sine soloudgivelser har haft de nævnte inspirationskilder i tankerne – så kommer de ikke til udtryk på "Vidunderlige virkelighed"! Det er jo for så vidt fint nok, at man løsriver sig fra sine helte og i stedet satser på sin egen originalitet. Det sidste er så ikke resultatet på Vidunderlige Vikelighed – her er der i stedet tale om en samling sange der lefler for den laveste fællesnævner musikalsk og ikke mindst tekstmæssigt.

Drømmeland tager os med ”En tur i Ikea”, hvor der kækt rimes på produkterne fra den svenske gigant. Der bliver sunget ”Lejrbålssang”, et nummer der lyder lige nøjagtig som sin titel – og parforholdet rundes på ”Tandbørsten” og ”Bukserne På”…og sådan fortsætter den Vidunderlige Virkelighed. Banale hverdagsbetragtninger, tilsat forsøg på finurlige ordspil og tilsat klassiske (og indrømmet) iørefaldende toner – desværre alt sammen pakket ind i rasende ufarlige kompositioner.

Genremæssigt befinder Drømemland sig i den kasse der, da jeg var ung, hed Dansk Toppen. I dag er det vist mere P4 segmentet der lader arbejdsdagen glide ned til navne som Drømmeland. Det er jo ganske glimrende, vi har alle vores referencer og stilarter som vi dyrker. Dansk Toppen har leveret adskillige fine navne som Otto Brandenburg og John Mogensen, for at nævne bare to. Forskellen på disse to og Drømmeslottet er så, at de havde dygtige tekstforfattere i ryggen. Drømmeland har Mads Westfall og det er desværre ikke helt nok.

Det værste eksempel på albummet er, når man tager en klassisk sang som ”Juanita” af den svenske troubadur Björn Afzelius, nedlader sig til at fordanske den og kalde den ”Fru Anita”!!! Netop det nummer kunne der siges meget skidt om, jeg vælger min første indskydelse, nemlig at føle mig tom for ord – og så håber jeg forørvigt ikke, at Björn Afzelius roterer alt for meget der hvor han er stedt til hvile.

Det er såmænd ikke fordi Drømmeland bliver til Mareridtsland – det er dygtigt håndværk og de rammer med garanti deres helt eget segment, hos undertegnede ramte det dog intet. Og selvom jeg måske havde fundet tonerne endnu mere hyggelige havde jeg være 20-30 år ældre, så håber jeg, at jeg på dette givne tidspunkt af mit liv stadig har lyst til at lytte til musik der tager nogle chancer….et besøg i Drømmeland blev det selvsagt ikke. Men god vind, trods alt, ude i den "Vidunderlige Virkelighed", med ønsket om, at tage en anelse flere chancer musikalsk… 

BESØG DRØMMELAND HER