ALOOP
”DEAD END/NEW DEAL”
(Mighty Music/Target Distribution)
Udgivelsesdato: 27/08-2012
Karakter: 3/6
Anmeldt af: René Blavnsfeldt

EN TUR I BLINDGYDEN MED ALOOP

Efter 7 års pause er der nyt fra Aalborgensiske Aloop, der bestemt ikke har haft travlt med at følge op på 2005 debuten Global Crisis. Der har kun været en enkelt udskiftning i besætningen, så grunden til den lange pause må stå hen i det uvisse.

Dead End/New Deal skal altså sætte Aloop tilbage på det danske metal-kort, hvor de nok er blevet lykkelig glemt af de fleste. Albummet er blevet til sammen med producer Jacob Hansen, nøjagtig som debuten. Målet for kvintetten har fra starten været, at skabe noget unikt, der kombinerer melodi, brutalitet og tempo samtidig med at lytteren gerne skulle blive udfordret. Debuten stod for mig som udmærket håndværk, der dog druknede i stærkere udgivelser tilbage i 2005.

Dead End/New Deal tager stadig udgangspunkt i melodisk thrash og moderne metal(core), og pressematerialets snak om tidlig Sepultura blandet med Slayer og Pantera kan jeg slet ikke høre. Dertil er udtrykket alt for pænt og moderne i lyden, som jeg snarere vil placere et sted mellem Raunchy, Mnemic og Mercenary. Blandingen af melodi og mere aggressive elementer har disse 3 bands jo nærmest taget patent på herhjemme, med en del kloner til følge naturligvis.

Klon vil jeg ikke kalde Aloop, de har trods alt eksisteret siden årtusindeskiftet, men når de fleste metalbands i Danmark indspiller samme sted, med referencer og præferencer, der ikke kan ligge langt fra hinanden, må udtrykket naturligvis blive en anelse enslydende.

Aloop trætter mig en anelse når de kører i staccato thrash-tempo med grum vokal, for så lyder de virkelig som så mange andre bands nu til dags. Det bliver straks mere interessant når den rene vokal tager over. Den har en nasal, nærmest Dave Mustaine-agtig kvalitet, der gør at man spidser ører så snart den kommer ind i lydbilledet. Her skiller Aloop sig en anelse ud fra mængden, hvilket det ellers kniber med på store dele af albummet.

Der smides lidt westernlyd ind på ”Django,” og der forsøges med stor musikalsk variation over et album, der vil en masse, men som jeg ville foretrække, begrænsede sig til at finde en formel, der virker og bare sparker røv. Vekselvirkningen mellem ren sang og growls har jeg efterhånden vænnet mig til, skal være på de fleste moderne metal albums, men hvor er det dog efterhånden kedsommeligt og forudsigeligt.

Dead End/New Deal er endnu et dansk album, hvor jeg ikke kan sætte en finger på udførelse, produktion eller den musikalske kunnen. Der hvor jeg kan sætte min store, trælse anmelder finger er endnu engang på originalitetspunktet. Aloop lyder ganske enkelt som så meget andet, der er udkommet de sidste 7-8 år, indenfor hvad man kan kalde moderne, melodisk thrashmetal. Det er gennemført, en anelse kedeligt i længden, og ganske sikkert glemt om et års tid eller to.

Hvor er mange danske metalmusikere dog forbandede dygtige på deres instrumenter, men forbandede kedelige i deres vision og udførelse. Det er ikke helt skidt, men heller ikke rigtig godt. Måske vil en mere stabil udgivelsesstrøm få Aloop ud af blindgyden, og ind på en mindre befærdet vej, hvor de er nemmere at få øje på i mængden.

BESØG ALOOP HER

SE VIDEOEN TIL ”AUTOMATION”