Nyhed: NYT ALBUM FRA THE SAVAGE ROSE
By admin | juli 13th, 2012 | Category: Nyheder | No Comments »
THE SAVAGE ROSE SNART ALBUM-AKTUELLE IGEN
The Savage Rose er efter 5 års pladepause klar med et helt nyt album 10. september og en efterfølgende turné i Danmark, Norge og Grønland.
Første single "Freedom To Love" som netop er udkommet, er en hyldest til undertrykte verden over, der kæmper for ligeret til et liv i frihed og kærlighed.
"Snæversyn,og fordomme, had, grådighed og krig, er desværre stadigvæk den ødelæggende faktor i vores ellers lange menneskehistorie. Jeg skriver og synger om længslen efter frihed til at elske, om mine drømme og håb – jeg synger for livet og kærligheden" siger Annisette.
Annisette er nu den eneste tilbageblevne fra den originale besætning i The Savage Rose.
Hun startede sin sangkarriere som 7-årig, hvor hun rejste med omrejsende tivolier og sang.
Hun fortsatte gennem årene med at synge i forskellige bands, indtil hun blev forsanger i The Savage Rose i 1967.
Det blev hendes livs musikalske rejse indtil nu.
På det nye album er der en musikalsk vej at spore, helt tilbage til tiden før The Savage Rose, hvor Annisette allerede som 15 år gammel,
sang på datidens musik og dansesteder i Københavns natteliv.
"Her sang jeg med band, 5 sæt hver nat ,a 50 min.og hver andet sæt blev afløst af et engelsk band, så vi var der ialt 10 timer. Men i de pauser der ellers kunne synes ulideligt lange, skete det forunderlige nye, at de første diskoteker gjorde deres indtog i Danmark, og fik deres plads på loftet over danselokalerne. Det var der jeg for første gang hørte og tabte mit hjerte til rock og blues og soul, og jeg sang med.2 Forklarer Annissette.
De senere år har The Savage Rose tourneret med en ny generation af de fineste musikere, som også er med på dette nye album.
Det er indspillet 4 dage i et studie i Malmø, og resten af albummet er blevet til i bandets hjemmestudie, et havehus i Københavns Sydhavn. Pladen udkommer den 10. september, og der kan du læse, hvad Lydtapet har at skrive om den.
Lyt til singlen ”Freedom To Love”
BESØG THE SAVAGE ROSE HER