Anmeldelse: SONGS FOR JOEBS – SONGS FOR JOEBS

SONGS FOR JOEBS

”SONGS FOR JOEBS”

(Selvudgivet)

Udgivelsesdato: Er udkommet

Karakter: 3/6

Anmeldt af: Morten Nissen

 

Skæbnefortællinger fra virkeligheden

 

Bag synonymet Songs For Joebs finder man Peter Sandegaard, der egenhændigt har begået debut-albummet og soloprojektet. Peter Sandegaard har selv indspillet alle instrumenter og vokalroller på en debut, der skal afspejle virkeligheden som den også viser sig i upolerede skæbnehistorier med deres håbløse dramatik og håbefulde ytringer.

 

Til at understøtte sine historier har Peter Sandegaard mestendels bevæbnet sig med sin guitar, der er et bærende instrument i Songs For Joebs singer/songwriter univers, som danner rammen for de 13 eftertænksomme numre.

 

Det skinner igennem, at Songs For Joebs er et soloprojekt, med kun én mand bag alle udfoldelser, for med en masse gode ideer og melodier, bliver sangene for ensformige, og alle sange hænger i et tæt, melankolsk dynd, med afsæt i et ensformigt afsæt. Peter Sandegaard har en god stemme, og har bestemt noget på hjertet. Dermed sagt at albummet har lyrisk substans, hvilket er en styrke. Desværre mister substansen sin styrke når musikken ikke giver teksternes indhold opbakning.

 

Musikken bliver for hurtigt uvedkommende, mest fordi sangene, som før nævnt, alle er meget enslydende og skåret over samme læst. Solo-projekter kan være spændende, men oftest ender sådanne som unuangerede billeder af kunstnerens umiddelbare inspiration uden indspark fra andre sider, som kunne være med til at hæve sangene og udtrykkende i anderledes retninger og dermed give udgivelsen mere liv og variation.

 

Songs For Joebs har sine momemter, men problemet er, at man ikke bemærker de 13 numre, men nærmest føler, at man har hørt ét langt nummer, som for øvrigt ikke har sat sig fast, og hvor man ikke kan huske lyrikken.

 

BESØG SONGS FOR JOEBS HER

Leave a Comment