Anmeldelse: PLÖW – BICENTENNIAL PICNIC EP

PLÖW
BICENTENNIAL PICNIC” EP
(selvfinansieret)
Udgivelsesdato: Er udkommet
Karakter: 3/6
Anmeldt af: René Blavnsfeldt

PLOVEN PLØJER INGEN NYE FURER

I can go with the flow,” sang Queens Of The Stone Age på hovedværket Songs For The Deaf fra 2002. Det valgte utallige unge håbefulde bands så at gøre, og pludselig skød der stoner rock bands op overalt på kloden. Inspireret af Kyuss, Unida, Monster Magnet, fornævnte Queens Of The Stone Age og naturligvis Black Sabbath blev der sunget lystigt om kvinder, svampe, alkohol, hash og biler til alle var helt blå i hovedet. Plöw er fra Århus og de spiller stoner rock. Eller stoner metal/rock som de selv kalder det. En genre, der trods en del stilstand, og trampen rundt i de samme riller, stadig har en del gennemslagskraft her i 2012.

Bicentennial Picnic er den Århusianske kvartets anden EP, og gennem et par og tyve minutter bydes man på en ganske kompetent omgang stoner rock, med afstikkere til sludge metal, samt lidt hardcore inspirationer.

High Tide” er første, og efter min mening, også det bedste nummer af de fire EP'en indeholder. Her bydes der på en både massiv, men også ganske melodisk rock, med et godt omkvæd. Dette nummer har et drive som de 2 efterfølgende, noget hurtigere numre, ikke helt kan leve op til. ”Bad Day For A Picnic” og ”Furrow Of Doom” viser de hardcore tendenser som jeg ikke helt synes Plöw mestrer.

Der anes inspiration fra sludge kongerne Crowbar, men på det niveau befinder Plöw sig slet ikke endnu. Forsanger Rune Bæk virker ikke helt overbevisende, og noget anstrengt, når bissen for alvor skrues på. Så fungerer det noget bedre når tempoet skrues ned, og ”Furrow Of Doom” kommer på ret køl igen midt i nummeret med en tung sludge part. Det er her Plöw for alvor befinder sig på hjemmebane, og selvom temposkiftene naturligvis giver variation, skal der arbejdes en del med de hurtigere parter for at overbevise mig.

Sidste nummer ”Spring Tide” er over 9 minutter langt, men ganske velfungerende med sin Alice In Chains-agtige melankoli og desperation. Det rykker faktisk ganske fænomenalt, og er en fin afslutter på en lovende EP. Som overskriften afslører er Plöw på ingen måde banebrydende eller originale på nogen måde. Men de har et drive og nogle gode riffs i ærmet, der bestemt lugter af potentiale.

Do you believe it in your head,” sang Queens Of The Stone Age i samme nummer, og det er jeg sikker på at Plöw gør. Indspilningerne til gruppens debut album er i fuld gang, og sidst på året bliver det spændende at høre, hvorvidt drengene forløser deres potentiale, eller om Plöw bare bliver endnu et navn i rækken af stoner rock bands, der går i glemmebogen fordi musikken er hørt så mange gange før.

BESØG PLÖW HER

 



Leave a Comment