INTELLIGENT PUSHING

"STARTEN PÅ SLUTNINGEN"

(Selvfinancieret)

Karakter: 2/6

Udgivelsesdato: Er udkommet

Anmeldt af: Jeppe Larsen

Billeder fra den mørkeste side

Intelligent Pushing er et band som har eksisteret siden 2006.

Lyden er mørk, industriel, triphoplignende rapmusik.

Lad mig sige det med det samme, det virker ikke rigtigt for mig.

Det mørkeste univers pakket ind i de skumleste musikalske indpakninger kræver noget af lytteren. Der er ingen tvivl om at der er et marked for den slags, men efter et par gennemlytninger bliver det simpelthen for meget for undertegnede.

Stilen lægger sig op ad den vi kender fra Odd Future. I Danmark har vi tidligere hørt Solo Njie forsøge sig med noget nær det samme.

Intellligent Pushing har sammen med Emil Buus Sauer selv stået for produktionerne. Det er gennemført og grumt. Men desværre ikke særlig nyskabende. Variationen kan også ligge på et meget lille sted. Det er som om at bandet i deres søgen efter det mørke overhovedet ikke formår at få musikken frem i lyset og flere af numrene har derfor lidt for meget en lyd som var den pakket ind i en papkasse. Jeg ved godt det er en del af ”charmen” ved det industrielle om triphoppen, men indpakningen bliver bare for hurtigt for ensformig at lytte til.

Tekstmæssigt bevæger vi os også rundt i livets skyggesider.

”Men jeg søger forgæves, taber mit fokus og ryger mig skæv, syntetisk, smuk som en stjerne, selvdestruerer, brænder ud i atmosfæren”. Det er lyrisk og ganske flot skrevet, og akkurat ligesom musikken er det helt sikkert gennemført ud til mindste detalje.

Det er Manky som styrer mikrofonen. Teksterne er mørke, men godt skrevet. Desværre bliver hans stemmeføring ligesom musikken ret hurtigt for kedelig at lytte til. I forsøget på at holde det hele så mørkt og dystert som overhovedet muligt, forsvinder dynamikken. 

Coveret er som musikken mørkt og uhyggeligt. ”Portrætter” af bandmedlemmerne pryder den digitale booklet. Der er trukket på inspiration fra mareridtsagtige illustrationer og tankerne bliver ledt hen på kunstnere som H.R. Giger, Edward Munch og en carbonit-omsluttet Han Solo.

Ser man på skiven med positive øjne, hvilket er svært når den er så gennemsyret af livets mørke sider, så er der ingen tvivl om at det er et helstøbt værk. Der er kælet for detaljen og missionen er i den grad gennemført, men når det så er sagt, så bliver det simpelthen for mørkt og for meget genbrug. Det er hørt før og bringer ikke meget nyt til det danske musikalske univers.

BESØG INTELLIGENT PUSHING HER