DAWN OF DEMISE
”REJOICE IN VENGEANCE”
(Unique Leader)
Udgivelsesdato: 19/06-2012
Karakter: 5/6
Anmeldt af: René Blavnsfeldt

DEN FRYDEFULDE HÆVNTØRST

Så er Danmarks death metal juggernaut Dawn Of Demise endelig tilbage, og efter titlen at dømme denne gang med hævn for øje. Et skifte fra det mindre selskab Deepsend til det lidt større, og mere velrenommerede, Unique Leader samt en ny mand bag trommerne er de sidste par år gået med, udover naturligvis at lægge det ganske land ned med jysk humor og tonstung death metal. Senest som hovednavn her i foråret på Wacken festivalens ”battle” arrangementer, hvor et heldigt, og dygtigt, amatørband kan vinde en optræden på Europas største metal festival.

Jeg var svært glad for Dawn Of Demise's debut Hate Takes Its Form, mens efterfølgeren A Force Unstoppable aldrig formåede at fange mig på helt samme måde, selvom der bestemt var rigtig gode ting på det album også. Sangskrivningen var dog ikke helt så fængende, og der var en anelse for meget gentagelse af debutens dyder i min optik.

”We Drink To Your Demise” åbner ballet med ordene ”Now, why don't you just fucking die,” og så er albummet ligesom skudt i gang. Nummeret er et perfekt åbningsnummer, der viser stort set alle facetter af Dawn Of Demise. Tung, fængende death metal med enkelte hurtigere elementer og Scott Jensens gutterale vokal. Dawn Of Demise har deres egen lyd, og den formel er der sådan set ikke ændret ret meget ved på Rejoice In Vengeance. Det er stadig amerikansk-inspireret death metal, med specielt New Yorker-scenens karakteriske træk i form af masser af tunge slam-parts, og intrikate breaks, der sætter dagsordenen.

Når der nu ikke er tale om nye musikalske landvindinger, er der heldigvis andre ting, der trækker op så det ikke bare bliver deja-vu når man sætter albummet i afspilleren. Sangskrivningen er blevet optimeret , og de 12 numre virker meget gennemtænkte. Målet med Rejoice In Vengeance var at lave et tungt album, og det må siges at være lykkedes for Silkeborg-drengene. Der er naturligvis hurtigere grindnumre som ”Indulge In Perversity,” men hovedparten af albummet er fandens tungt, og selv i et nummer som fornævnte bliver der plads til disse tunge slam-parts, der må siges at være et varemærke for Dawn Of Demise. Meget nyere amerikansk death metal bliver i min ører for teknisk og hurtigt, hvilket går ud over numrenes genkendelighed, men den fælde må man sige at Dawn Of Demise undgår.

Tue Madsen har stået for lyden denne gang, og det er han sluppet godt fra som altid, med en brutal og klar lyd til følge. Måske en anelse poleret, men det passer nu egentlig ret godt til musikken, at man kan høre alle detaljer, for der er en del små breaks og markeringer, der helst ikke skal forsvinde i et mudret lydbillede. En anden detalje, der løfter numrene er Bjørn Jensens backing vokal, der giver et fint pift med sin knapt så dybe levering.

Det er et meget homogent album Dawn Of Demise har kreeret denne gang. Trekløveret, der åbner albummet er utrolig stærkt, og blandt noget af det bedste kvartetten har leveret. Men numre som den ultra tunge ”This Affliction,” ”Indulge In Perversity” og ”The Immaculate Slaughter” med gæstevokal af den tidligere Internal Bleeding sanger Frank Rini, hører bestemt også til blandt højdepunkterne. Faktisk er det kun ”He Rises Again,” der ikke falder helt i min smag med sine lidt for glade thrash-riffs.

Rejoice In Vengeance er på alle måder et vellykket album med et typisk, men fedt, death metal artwork, fremragende produktion og velskrevet musik. Det er noget af det tungeste, og mest fængende death metal, der nogensinde er skrevet i Danmark, og det er vel kun Illdisposed på Submit, der har fået musikken til at svinge og groove på samme måde her hjemme. Dawn Of Demise er vokset med opgaven, og har taget et skridt frem igen, efter det lidt skuffende A Force Unstoppable. Dermed er Rejoice In Vengeance blevet nøjagtig det album jeg havde håbet på, og mon ikke jeg her sidder med årets bedste danske death metal album.

BESØG DAWN OF DEMISE HER

SE VIDEOEN TIL "REJOICE IN VENGEANCE" HER