Anmeldelse: MIKE ANDERSEN – MIKE ANDERSEN
By admin | maj 22nd, 2012 | Category: Alle, Danske Albums | 1 Comment »
”MIKE ANDERSEN”
(Nordic Music Society / VME)
Udgivelsesdato: 21/05-2012
Karakter: 4/6
Anmeldt af: Martin Bjørnholt
Nyt fra aarhusiansk bluesguitarist og sanger
Aarhusianske Mike Andersen er ligeså pæredansk, som navnet antyder – men det er musikken langt fra. Han har siden debuten My Love For The Blues udkom i 2002, været fast mand på den danske bluesscene, og har med sine nyfortolkninger af den originale blues- og soulmusik,
skabt sig et anseligt følge i både ind- og udland. Mike Andersens store kærlighed til de gamle blueslegender skinner igennem på hele albummet, men hans sammensætning af blues og soul er meget hans egen.
Mike Andersen åbner albummet med den friske ”I Wanna Go”, og han går uimponeret til værks. Det er lige ud af landevejen up-tempo blues, og hans vokal passer glimrende til den poppede melodi. Det er ikke det mest interessante nummer på pladen, men Mike Andersen gør det alligevel klart for lytteren, at man ikke behøver gå under tilnavnet Blind Willie Snakebite og være født i Mississippis sumpe for at spille en gedigen omgang blues.
Mike Andersen formår at skrue nogle rigtig fine melodier sammen, og viser på flere numre, at han er en ganske begavet sangskriver. Eksempelvis er det ganske småt med klicheerne, hvilket er rigtig godt gået, genren taget i betragtning. ”Still Drinking” falder med sit sløve tempo og gumpetunge omkvæd en smule til jorden, men med numre som ”Between Love And Dawn” og ”Run As Fast As You Can” er alt tilgivet. På ”True Lovers” ledes tankerne hen mod Erann DD og ikke mindst de to plader med Drori-Hansen Furniture, og det fungerer rigtig godt. ”You’re my woman – I’m your man – let’s make love – like only true lovers can”, synges der i omkvædet. Det er uden tvivl cremet – men det fungerer.
Den aarhusianske sanger får flere gange selskab af de jamaicanske korsangerinder Nicole Nikki Burt og Abbygaye Dallas, og det giver en god dynamik og kontrast i numrene. Mike Andersens vokal er både rå og følsom, og selvom man aldrig er i tvivl om, at han har dansk pas, leveres numrene med en sådan indlevelse og ærlighed, at det aldrig får den store betydning. Mike Andersen har efterhånden været i gamet i mange år, og det gør ikke albummet mindre troværdigt, at hans kulør læner sig mere op af palmin end af mørk chokolade.

Oj, jeg glæder mig allerede til at få poterne i den og så få hørt noget mere super dejlig musik :)
Og tusind tak for en ualmindelig lækker koncert på STARS, Vordingborg – det var eminent!!!
Hilsen Heidi