ECHO ME – SANG FOR SANG

For en lille uges tid siden udgav Jesper Madsen alias Echo Me sit debutalbum, som undertegnede er svært begejstret for. Albummet roterer stadig flittigt i cd-afspilleren, længe efter anmeldelsen er skrevet, og jeg bad derfor Jesper fortælle mere indgående om de enkelte numre…

RISE ABOVE MY TIME
Den første sang på pladen blev skrevet, mens vi var i studiet. Jeg sad og jammede et riff på guitaren, og Noah opfordrede mig til at gå hjem og skrive videre på det. Hjemme fandt jeg en gammel tekst, som på mirakuløs vis passede perfekt på melodien. Jeg havde læst bogen “I morgen angriber vi igen” af Kim Hundevadt, der handler om de barske forhold som frontlinjesoldat i Afghanistan. Jeg blev meget inspireret, af den måde bogens hovedpersoner på godt og ondt satte deres liv på spil i en højere sags tjeneste. Det fik mig til at tænke over hvad min “højere sag” var. Riffet er efterfølgende indspillet på en 6 strenget banjo, som må være enhver guitarists drøm at eje.

LEFT FROM THE FIRE
Nummeret handler om den frustration, man sidder tilbage med efter at have investeret en masse energi og tid i noget, som ender med at falde fra hinanden. Her er den følelse afbildet i et forhold, men det kan lige så vel dreje sig om alle mulige andre situationer, hvor man har følt sig svigtet. Sangen blev oprindeligt skrevet i en periode, hvor jeg var meget inspireret af Ryan Adams, og nummeret var en langsom, nærmest balladeagtig vals. Noah var meget hooked på melodien, men foreslog at vi speedede den op og gjorde den til et mere straight fire-fjerdedeles pop/rocknummer. Det gav unægteligt sangen en helt anden vibe, som klart har været afgørende for hele pladens lyd.

THE ACTOR & THE PLAY
En sang om utroskab og den dårlige smag man har i munden, når det går galt. Sangen skal ikke forsvare utroskab, men berører hvordan og hvorfor det sker for rigtig mange til trods for, at ingen ønsker at havne i situationen. Trommegroovet er spillet på en vaskebalje, som er ved at blive et trademark for Noah. Jeg kender til fire indspilninger, hvor den samme balje er blevet brugt i stedet for trommesæt. En anden Noah-signatur er “guitarsoloen”. Den blev til, da vi pludseligt fik den idé at vi skulle have hjælp fra oven. I en let hashrus fremtryllede Noah dette meget atypiske fingeraftryk.

THE MEMORY
"The Memory" er nok den sang på pladen, som betyder mest for mig. Jeg skrev den, efter min onkel skød sig selv i 2010. Når en person vælger at tage herfra på den måde, melder der sig en masse spørgsmål, hvoraf mange vil forblive ubesvarede. Jeg vil virkeligt gerne prøve at forstå, hvad der går gennem hovedet på folk i den situation. Éns umiddelbare tanke er, at selvmord er en meget egoistisk handling, og det giver anledning til at tage et blik på sig selv. Med andre ord er det en sang, som handler om de ting, man efterlader sig, når man skal herfra. Linjen “echo of a blast from a gun” er samtidig den, der inspirerede mig til mit alias “Echo Me”.

YOU NEVER WILL BE MINE
Dette er den ældste sang på pladen og også den, vi først indspillede. Jeg skrev den efter, at jeg relativt sent i mit liv opdagede singer-songwriteren Nick Drake. Ynglingspladen er klart Pink Moon, og da jeg havde hørt den på repeat en halv dag, skrev jeg dette nummer. Ligesom flere andre af de helt store kunstnere, levede han sit liv uden at få den anerkendelse, han fortjente. Han var plaget af depression og havde et heftigt alkoholmisbrug, hvilket jeg har ladet ”farve” verselinjerne. Enhver ambitiøs musiker kender til at føle sig utilstrækkelig og altid at stå i skyggen af dem, som er et skridt foran. Den følelse har jeg pakket ind i en kærlighedserklæring til lysten om at skabe noget så stort, at det inspirerer mennesker i tusindtal generation efter generation.

DARKEST HOUR
Bag ”Darkest Hour” gemmer der sig en ”mørk” fortid som konservatoriestuderende jazzmusiker. Selvom jeg har mange ting med i rygsækken fra skolebænken, er dette nummer det eneste, som er direkte inspireret af jazzharmonikken, og det var sjovt at skrive et nummer, der både omfavner og tager afstand fra de ting, jeg lærte dengang.
Den dag vi skulle indspille nummeret havde Noah lige fået sit Bontempi legetøjskeyboard tilbage fra reparation. Det havde stået på hans mors loft i 15 år, og vi velkommede instrumentet i studiet ved at indspille nummerets orgelmelodi på det. Dernæst fik jeg en god ven til at indspile tuba som erstatning for den traditionelle el-bas inspireret af Beirut-pladen March of the Zapotec. Den lyttede jeg meget til i den periode.

HOW YOU LEFT ME
Første linje ”What does not kill you makes you stranger”, er faktisk ”lånt" fra en Batman film. Det er en kynisk kærlighedssang, som beskriver den følelse, man har, når man har brændt sig på livet og får lyst til at kravle helt ind i sig selv. For hver gang det sker, bliver det sværere ikke at udvikle et meget kynisk forhold til tilværelsen. Alligevel håber jeg, at sangen også udtrykker det håb, der skal til, for at komme helskindet ud på den anden side. Produktionen er næsten udelukkende båret af korstemmer, og her er det Penny Police, som har hjulpet mig.

PACKING MY STUFF
Når man sidder dag ud og dag ind, arbejder med sin egen musik og prøver at give andre mennesker lyst til at lytte til det, kan man heldigvis få nok af sig selv. Man bruger rigtigt meget energi på at finde ud af, hvordan man bedst muligt iscenesætter sig selv, så folk finder en interessant. I sidste ende når man nok længst med at overgive sig, og indse at man bare er en bondeknold, der elsker at spille musik.
Da jeg havde skrevet denne sang, fandt jeg ud af, at det eneste rigtige at gøre var at pakke en vogn med mit gear og tage af sted. Lægge alle ambitionerne på hylden for en stund og blot spille for musikken og oplevelsernes skyld. Nummerets lyd er meget country-inspireret og på mange måder er det næsten så uhipt, som det kan blive. Det synes jeg passer rigtig godt til budskabet om at glemme omverdenens forventninger og gå sin egen vej. 

WRITE ME BACK
For det meste bruger jeg meget lang tid på at få teksterne på plads, men i dette tilfælde kom det utroligt hurtigt. Alle vers – undtagen det sidste – er taget direkte ud af en mail-korrespondance, jeg havde med en pige jeg mødte i London. Teksten er holdt 100 % ordret, hvilket sikkert gør ondt i mange hårdhudede indieører. Jeg gør generelt en dyd ud af ikke at stå i vejen for sangene og synes det mest interessante er, når folk tør skrive direkte ud af posen uden en masse ordlir. Produktionen sloges vi en del med af samme grund. Til sidst blev vi enige om at sætte det hele på spil og give nummeret alt hvad den kunne trække i omkvædet med tårevædet patos og tyk guitarlyd.

THE BEST IS YET TO COME
Jeg skrev den sidste sang i slutningen af et langt forhold, som også har givet materiale til flere af de andre sange på pladen. Man ved et eller andet sted godt, at det bedste er at afslutte det, men man klynger sig til det sidste håb om, at man kan få tingene på ret køl igen. Vi valgte at lade nummeret stå helt nøgent med blot guitar og sang, hvilket også var mit udgangspunkt, før jeg gik i studiet med Noah. På den måde rammer det meget godt hele projektet ind, og titlen kan give folk anledning til at glæde sig til det næste, der kommer.

Fotos: Katrín Björk

LÆS LYDTAPETS ANMELDELSE AF ECHO ME