Anmeldelse: TOBIAS TRIER – ELEKTRISK REGN

TOBIAS TRIER

”ELEKTRISK REGN”

(Vibration/Target)

Udgivelsesdato: 16/04-2012

Karakter: 3/6

Anmeldt af: Peter Krogh

 

SANGE FRA ET SKYBRUD

 

Hvem siger et skybrud ikke kun kan ødelægge og sætte kældre under vand? I Tobias Triers tilfælde var sidste sommers skybrud over hovedstaden startskuddet til det album der nu er udkommet som sangerens sjette af slagsen – og jo, sangerens kælder måtte også tømmes for vand og instrumenter reddes, men resultatet blev også de sange der kendetegner Elektrisk Regn.

 

Hvordan kan et skybrud så sætte tanker i gang der ender ud i et album bestående af hele tolv nye sange? Jo, midt i Triers møde med elementerns rasen over København og i vand til knæene, kontaktede Trier sin kone, der samtidig stod i en musikalsk lykkerus på Roskilde Festival. Der var med andre ord ikke meget hjælp at hente fra den bedre halvdel – og det fik Trier til at tænke på at man, som i naturen, også i kærligheden kæmper mod nogle ukrontrollerbare kræfter man ikke altid selv er herre over. Man kan blive slemt skuffet og hos mange går kærligheden og jalousien desværre nogle gange hånd i hånd.

 

De tolv sange der tilsammen danner Elektrisk Regn er klassisk dansk pop/rock, men ikke nødvendigvis når det er bedst, til det  bliver der pyntet med for mange 80´er relaterede håndklap! Tobias Trier er bestemt en dygtig sangskriver, der sine steder kan indfange lytteren, men som et overordnet billede, så bliver det hele lidt for banalt og gemytlig – specielt tekstmæssigt. Vi har alle vores kæpheste og den ene kan såmænd være lige så god som den anden, men personligt holder jeg af danske sangskrivere der har noget på hjerte (det har Trier) og samtidig evner at lege med sproget og at gøre det finurligt og vedkommende, det sidste synes jeg desværre ikke Trier viser for alvor.

 

Det kan bestemt være på sin plads at sige tingene ligeud og som de er, tekstmæssigt, men faren er at det hele ender på et niveau, hvor det er poesibogens ord, som sjældent er ret ekvilibristiske, der bliver omdrejningspunktet. Det kan som sagt være fint nok, men disse ord sidder sjældent tilbage i kroppen efterfølgende – og det er desværre den største anke jeg har imod Elektrisk Regn – ordene er ganske simpelt ikke stærke nok i sig selv. Så hjælper det ikke, at tonerne såmænd er iørefaldende nok og sine steder tilmed ganske fine – ordene må meget gerne matche de musikalske udfoldelser. Samtidig har Tobias Trier heller ikke verdens største stemme, dog besidder han en indfølelse som trækker op – men på trods af tilløb til små ordspil, så bliver det altså for mig en kende banalt.

 

”Om formiddagen/Når jeg cykler gennem kvarteret/Så sker det af og til/Jeg får et blik af dig/Og på det seneste/Har jeg konstateret/Du løfter blikket/Og smiler tilbage til mig” (Satellit) og ”Solen går ned over byen/Kaster et glødende skær/Som om du smiler til mig/Hvor end jeg ser” (Gid Du Var Her) – to eksempler på, at teksterne bliver for banale, men sikkert ikke mindre velmente. Sproget, når det kommer fra hjertet har som oftest den tendens, at det, ufrivilligt, grænser til det banale. Desværre lander Tobias Trier i den ”fælde” langt hen af vejen på Elektrisk Regn – men det skal retfærdighedsvis også siges, at han fra tid til anden får ordene til at spille op til musikken. Specielt titelnummeret rummer ord der viser, at Tobias Trier trods alt har andet på hjerte end smerte. Efter flere gennemlytninger er det netop det nummer, som stikker ud, både musikalsk og tekstmæssigt, men en ud af tolv må siges at være for lidt….

 

Samlet set bliver Elektrisk Regn en ok oplevelse, men det er ikke så ofte, at man trækker de albums ud af reolen der bare er ok, det må gerne ramme lidt heftigere i den musikalske hjertekule – og det gør Tobias Trier ikke hos mig. Til gengæld sendes der maser af roser mod indpakningen hvor illustrationerne er skarpt og enkelt skåret i sort/hvid, ikke helt ulig Tobias Triers afdøde mor, grafiker og forfatter, Dea Trier Mørchs mesterlige linoleumssnit. Men det er ikke indpakningen der skal kastes en bedømmelse efter her, så vi lander på den musikalske middelvej, hvor der ikke stikkes så dybt som der kunne ønskes, men ej heller trædes helt ved siden af.

 

BESØG TOBIAS TRIER HER

Leave a Comment