Anmeldelse: ECHO ME – ECHO ME
By Jens Christensen | april 24th, 2012 | Category: Alle, Danske Albums | No Comments »
ECHO ME
”ECHO ME”
(Für Records)
Udgivelsesdato: 23/04-2012
Karakter: 5/6
Anmeldt af: Jens Christensen
STILSIKKER OG UDFORDRENDE DEBUT
Når man som undertegnede anmelder musik, hører man i sagens natur en hel del musik. Der er både skidt og kanel iblandt, heldigvis mest af sidstnævnte. Men som anmelder lever jeg for overraskelserne.
Den der ep, hvor der bag en tarvelig produktion gemmer sig en usleben diamant. Eller albummet der har ligget i stakken i flere uger uden at gøre noget væsen af sig, for så at vise sig slet ikke at være til at komme udenom, når først cd’en finder vej til anlægget. Og præcis sådan en overraskelse leverer Echo Me med debutalbummet af samme navn.
Bag navnet Echo Me gemmer sig den 27-årige eksil-vejlenser Jesper Madsen, der tidligere har udsendt en triple-ep sammen med The Freudian Slip og Nelson Can. Der fortolkede han The Freudian Slips numre, men er altså nu klar med et helt album med egne sange.
Jespers mest åbenlyse våben er hans stemme, der ligger et sted mellem Thom Yorke og Matt Bellamy. Med sådan en stemme er der overhængende fare for miste jordforbindelsen, spørg bare Thom og Matt, men Jesper modstår fristelsen og nøjes med bevæge sig mod yderkanterne af stemmeregistret, når musikken kalder på det. Det gør kun nydelsen større, når han for eksempel i slutningen af ”You Never Will Be Mine” glider over i smuk falset, mens albumaktuelle Penny Police i baggrunden leverer viskende og dragende modspil.
Jespers musik er næsten lige så spændende som hans stemme. Med poppet nü-folk som sit udgangspunkt bevæger han sig ubesværet rundt i country, mere traditionel singer-songwriter og sågar alternativ rock, altsammen pakket ind i en lyd der er mere muskuløs end ventet.
Den første trio af numre på Echo Me har deres egen signatur. Den friske åbner ”Rise Above My Time” domineres af banjo, singleforløberen ”Left From the Fire” bruger fløjten for at accentuere den den frembusende rytme, og i ”The Actor & The Play” redder producer Noah Rosannes’ acid guitar et småkedeligt nummer fra sig selv. Senere flirtes der både med det radiovenlige – det ville ikke overraske mig at høre sjæleren ”Darkest Hour” i næste sæson af X-factor – og det mere udfordrende. Hør bare ”Darkest Hour” hvor et Bontempi Hit organ bruges til at skabe noget, der minder om sydlandsk stemning.
Musikken er altså fyldt med finurlige påfund, men de er aldrig mærkelige bare for at være det. Echo Me er lyden af en kunstner, der allerede på sin debut formår at lyde både som en garvet musiker og en nysgerrig sjæl. Hør den!
