Artikel: HANNAH SCHNEIDER FORTÆLLER OM ME VS. I
By Jens Christensen | marts 1st, 2012 | Category: Alle, Interviews | No Comments »
HANNAH SCHNEIDER FORTÆLLER OM ME VS. I
Hannah Schneider udgav i sidste måned sit andet album, Me vs. I, der for alvor forløste det potentiale, hun viste på debuten og senere forfinede på hendes Window Sessions. "Hannah Schneider formår fra et elektronisk udgangspunkt at skabe en varm og organisk lyd, der er både original og kantet – men som ikke glemmer sit pophjerte," lød skudsmålet fra undertegnede i 5/6 anmeldelsen her på Lydtapet.
I midten af marts tager Hannah på efterskoleturné. Jeg fangede hende midt i forberedelserne og bad hende fortælle mere om Me vs. I:
For the trees
Det gamle ordsprog om ikke at kunne se skoven for bare træer findes også på engelsk: I can’t see the forest for the trees. Sangen er skrevet sammen med en af mine helt store heltinder, den amerikanske sangskriver Kim Richey, som er en gudsbenådet sangskriver, der har taget mig under sine vinger. Jeg har spillet support for hende i USA, og har skrevet en del sammen med hende. "For the trees" havde jeg selv lavet næsten færdig, men hun hjalp med at få teksten på plads. Handler om, at man ikke kan se noget som helst godt – når man er lettere deprimeret, er det svært at se sig selv udefra og klappe sig selv på skulderen. Den 'you and me', jeg synger om, er ens to personligheder. Ikke som sådan en kærlighedssang, men en sang om den splittelse man kan føle. Og om at trække vejret, at komme ud og flyve væk fra sin lille lejlighed.
Me vs. I
Om at være sindssygt hård ved sig selv, at sætte sig selv til eksamen og føle sig afsløret. Og om djævlen på den ene skulder og englen på den anden der altid kæmper mod hinanden. Jeg havde fået en pedal, hvor man kunne loope sig selv og skabe musik med sin stemme. Så jeg lavede et loop af noget kor og byggede hele sangen op omkring det. Undervejs kom jeg til at tænke på filmen O Brother, Where Art Thou – jeg fik et billede af nogle hvidklædte mennesker, der går ned mod en sø; sådan noget amerikansk sydstatsreligiøst halløj. Sangen starter med kor, og sangens percussion er lavet af vokallyde kombineret med håndklap, så hele rytmesporet er meget ”menneskeskabt”. Det er så kombineret med nogle maskinfrembragte syntetiske lyde, der giver en god kontrast.
Line of fire
Første single fra albummet. Et godt eksempel på det minimalistiske udtryk, jeg er gået efter på hele albummet, hvor vokal, keyboard og trommernes rytmiske percussion-lyd holdes helt enkle og fungerer som modspil til strygerne. Handler om at sætte sig selv et sted, hvor man bliver beskudt fra alle sider og ikke kan komme væk. Omkvædets linje ”cause you’re standing between a dog and a tree, putting yourself where you shouldn’t be” maler et billede af netop denne situation. De fleste af grundsporene til singlen og resten af albummets sange er indspillet i min lejlighed, lige på nær trommerne, som Fridolin Nordsø sidder bag.
Om kærlighed og opslugthed, om at være optaget af noget i en grad, så man kun ser dette ene i alt, selv om man kigger sig omkring… Igen har jeg brugt min vokal-pedal og har bygget sangen op omkring et kor, der ender med at lyde lidt som amerikansk folk. Udgangspunktet var inspiration fra Imogen Heap, men sangen er endt som en gammel amerikansk folkesang i bedste Joan Baez-tradition. Den er næsten lidt hippie-agtig. Vokalen er helt tæt på, og jeg håber, at man kan skrue helt op og næsten føle, at jeg sidder og synger i stuen.
Fences
Om et dyr, der bliver fanget i lygterne på en bil. Jeg hørte sangen for mig, mens jeg kørte på en mørk vej. Handler om mistro og frygt for, at alt ikke er, som det ser ud til at være – frygt for, at blive fanget i noget. Er der noget, der er gemt bag facaden? De sjove lyde i starten er en Kalimba – et afrikansk percussion-instrument med toner. Den har jeg loopet – jeg har i det hele taget arbejdet meget med loops, både live og når jeg har indspillet. De percussive strengelyde er min bror og søster, der spiller pizzicato på cello og violin.
Bitter Heart
Lidt filmisk nummer som i stemningen er inspireret af stamme-rytmer. Igen spiller vokalerne en stor rolle i percussion-delen. Det er et af de første numre, jeg skrev til albummet (sammen med Andreas, som jeg spillede med live). Sangen er til den indre Hannah og handler om at være bitter på den måde, der æder en op. Det er virkelig den sorte tekst, den her. Når man umiddelbart hører albummet, kan man måske tænke, at der er en lys og let stemning over flere af sangene, men så lyt til teksterne. Der er masser af mørke…
Steady Feet
En ballade til mig selv, som handler om at prøve at gå videre, selv om man er meget ulykkelig. Lidt som en trøstesang til sig selv, som et klap på skulderen, når man ikke aner, hvor man har lyst til at gå hen. Det der lyder lidt som en harpe, er en omnichord – et firser-instrument, hvor man holder en knap ned, og så spiller man på en "strumming" plade, som om den er en harpe.
Where the wild seeds grow
Om at være en søgende sjæl, at føle sig som sigøjner en gang imellem og ikke at føle sig hjemme. Et intenst nummer, igen med den der lidt tribe-agtige feeling. Mødet mellem det mørke og lyse har at gøre med et univers i mig, der er blevet mere vidtfavnende og komplekst. Rent musikalsk kan jeg selv mærke inspirationen fra min medvirken i projektet Mix To Verdener, hvor en rytmisk musiker får et værk fra en komponist fra den klassiske verden, som man skal bearbejde. Der har jeg lært noget om kontraster og om at favne vidt.
Endless Song
Er indspillet i et skur, som ikke var helt lydtæt, så fuglen kom med, uden det var planlagt. En drømmende sang, der er skrevet i godt humør og sommervarme. Der er noget, der fortsætter, selv om alt synes at ramle. Solen står faktisk også op i morgen, og udsigten er den samme i morgen som i dag. Det er ikke en glad sang. Jeg føler lidt, at nogen har givet den her sang til en person, som har tabt den, så nu er det mig, der må samle den op og synge den…
Trouble
Den her sang er skrevet til en, jeg kender, som hele tiden så problemer alle vegne. Hey, vi skal nok få problemer, men lad os tage dem, når de kommer! Slap nu af, det skal nok gå det hele! Sangen er gammel, og nu har jeg selv ændret mig meget og synes, at livet som voksen er fyldt med bekymringer, så nu handler sangen pludselig også om mig selv. Den eneste sang på albummet, som er lavet på den gammeldags måde på en guitar. Sangen har været en tur i Canada, hvor en fyr, som spiller med Arcade Fire, Mike Olsen, har fået lov til at tilføje nogle meget fantastiske celloer til produktionen.
Sail on
Skrevet i et sommerhus, hvor jeg har siddet og kigget ud over vandet. To af mine meget nære veninder mistede henholdsvis sin mor og far med en uges mellemrum. Sangen handler om at tage afsted og ses igen, også hvis nogen dør. Jeg forestiller mig nogen, der er på en båd og bare sejler væk. Det er vel en afslutningssang om, at der er en slutning for os alle, og hvis det ikke er lige nu, er det en anden gang.
Hannah Schneider E-Tur 2012
12. marts Magleby Efterskole
13. marts Ranum Efterskole
14. marts Vrigsted Efterskole
15. marts Femmøller Efterskole
19. marts Vejstrup Gymnastik Efterskole
20. marts Skanderup Efterskole
21. marts Østhimmerlands Ungdomsskole
