NAPPION & KRISWONTWO

"BREAKING ICE"

(Mixed Ape Music)

Karakter: 5/6

Udgivelsesdato: 05/03-2012

Anmeldt af: Jeppe Larsen

FOR DÆLEN hvor han den mand dog godt nok soul. Hvor andre LAVER musik sidder man her med en følelse af at Nappion ER musik. Efter en superstærk præstation som sidekick til Per Vers på dennes Ego Tour var det med høje forventninger man lagde navnet Nappion til rette på fremtidens-ønske-hylden. Rap, sang, beatbox… manden mestrede jo det hele.

Skiven kom så, og det var derfor nu med skyhøje forventninger, Breaking Ice blev smidt i afspilleren.

Nu skal man selvfølgelig passe på med forventninger, og især til et relativt ukendt navn på den danske musikscene, men ikke desto mindre blev undertegnede stædig og forventede intet mindre end guld og grønne skove fra Nappion og Kriswontwo.

Forventningerne blev da så sandelig også indfriet og det endda næsten til fulde. Det er klart, man kan ikke falde i svime over kun fire numre samt yderligere fire instrumentaler. Det er simpelthen for lidt. Men for dælen hvor swinger den smule musik der er dog to the max.

Faktisk swinger det ikke blot, for selvom antallet af numre kun kommer op på sølle fire stykker, så er det næsten fænomenalt at man på så lidt rum kan manøvrere rundt i så meget variation. Lige fra hardcore amerikaner-rap til sweet r’n’b og endnu længere ud omkring afrikanske toner bevæger vi os.

Dog må det med stor skuffelse konstateres at trods Nappions suverænitet som beatboxer, er der ikke den mindste smule at finde på ep’en. Hvor er det henne? Jo, det kan godt være at denne ep skal ”bryde isen” og skabe rum og interesse i forhold til eventuelle fremtidige langspillere, men hvis man nu engang rummer så meget indeklemt tromme-tam-tam, så burde man dælme også vifte enhver ydmyghed til side, og bare levere til vi andre får blødende øregange.

Musikalsk viser Kriswontwo at han mestrer mindst lige så højt et niveau i producerstolen som Nappion gør på mikken.  Det er hardcore, det er smooth, det swinger, det rører en og det rummer så stor finesse at det kun kan blive spændende den dag de to i fællesskab udgiver et helt album.

Skivens coverart er ikke noget at råbe hurra for. Et Hipstamatic inspireret old school billede af de to kunstnere er hvad vi får. Ok, vi er også kun ude på at breake isen, men det virker næsten for ydmygt og mangler lidt af den fanden i voldskhed som musikken i den grad indeholder.

At finde en topscorer på ep’en er næsten umuligt, for alle fire numre er leveret med en sådan sikkerhed og overlegenhed, at de hver især er mere end et enkelt lyt værd. Det er lige fra det hardcore intronummer, videre gennem ”War is over” med Per V på gæstevokal og det særprægede nummer med det interessante og sjovt udførte beat ”My beautiful ugly”, til ”Lumela” som med sine smittende danserytme leder os op på dansegulvet, gennem hypnotiserende afrikanske rytmer og videre ud og væk fra Nappions og Kriswontwos univers.

Det er så her jeg synes der mangler noget. For hvor er resten? Denne ep råber på at blive forlænget med mindst 6 ekstra numre.

I en verden af talentshows og reality tv må det konstateres at Nappion måske ikke har x faktor, men til gengæld sparker så meget røv, at man nærmest kan få problemer med at sidde ned. Men hvorfor også sidde når musikken appellerer til svedige moves og hoppen rundt til man får vabler.

Det kan ikke blive til topkarakter for Breaking Ice, for dertil er fire numre simpelthen for lidt. Giv os noget mere! Tak! Det er med nu endnu større forventninger jeg ser frem til næste udgivelse fra Nappion og Kriswontwo. Denne gang sker det dog med en vis tryghed og forventning om at det nok skal blive godt.

BESØG NAPPION HER

BESØG KRISWONTWO HER