MALRUN

"THE EMPTY FRAME"

(Mighty Music/Target Distribution)

Udgivelsesdato: 05/03-2012

Karakter: 4/6

Anmeldt af: René Blavnsfeldt

Malrun høstede mange anmelder roser for deres Beauty In Chaos debut for et par år siden, og nu følges der op med The Empty Frame, der fortsætter den melodiske metal/rock debuten lagde for dagen.

Endnu engang har dansk metals fremmeste producer Jacob Hansen stået for den lydmæssige del, og Malrun har sat alle sejl til, for at dette skal være albummet, der for alvor sætter drengene på landkortet. En aftale med tyske booking og promotion agenter har resulteret i en omfattende Europa tour med Die Apokalyptischen Reiter inden sommer, så det er ikke kun Danmark der skal erobres.

Der er nu heller ikke meget hjemlig andedam over den musik Malrun spiller, selvom min første indskydelse nu alligevel gik mod Mercenary når de er pænest, og Anubis Gate når de slipper deres mindre progressive side løs, da jeg først lyttede til albummet. Den indskydelse vil jeg holde fast i, hvis man også smider lidt nu-metal i blandingen. Sammenligningerne skyldes til en vis grad også produktionen, der minder en del om det Jacob Hansen har lavet for førnævnte bands. En ret poleret, men fyldig lyd, der passer rigtig godt til Malrun også.

Malruns helt store trumfkort er forsanger Jacob Løbner, der har en god indfølt stemme. Den løfter musikken og giver liv til melodierne. Desværre bruger Malrun også skrigende vokal og her synes jeg Malrun ender ud i noget, der lyder som generisk nu-metal, og det finder jeg helt unødvendig. Det afsluttende nummer "Yoke Of Stone" er albummets mest aggressive, og netop her knækker filmen en anelse for mig for jeg synes ganske enkelt ikke det klæder Malrun at spille med musklerne så at sige.

The Empty Frame lægger stærkt ud med "Shadowborn" og "Moving Into Fear," der begge har et stærkt melodimateriale ovenpå en pågående bund af interessante riffs og rytmer. Skal jeg have mine kommercielle briller på, er det igen ærgerligt med valget af den skrigende vokal, for jeg synes ikke den bidrager med noget godt, og vil sikkert hæmme Malruns chance overfor de lyttere, der ikke er vant til andet end normal sang. Men valget vil naturligvis falde i god jord hos de mange fans af den moderne nu-metal.

Der er mange stærke numre på albummet, og Malrun skifter fint rundt mellem pågående riffs og mere luftige, melodiske elementer. Der er fint styr på virkemidlerne og bundniveauet er højt selv i international standard. Jeg er sikker på Malrun nok skal finde et publikum, især uden for landets grænser, for deres musik har evnen til at appellere bredt til både metal og rock publikummet. Men hvor ville jeg dog ønske de droppede alle bånd til den mere hårdtpumpede metal; et rendyrket take på deres melodiske side ville gøre helhedsindtrykket endnu mere positivt for undertegnede.

BESØG MALRUN HER