Nyhed: THE FLOOR IS MADE OF LAVA TURNÈRER MED D-A-D

http://www.lydtapet.net/?p=6158THE FLOOR IS MADE OF LAVA VARMER OP FOR D-A-D I SKANDINAVIEN

 

Det danske rockband The Floor Is Made Of Lava er i øjeblikket i studiet for at indspille opfølgeren til albummet Howl At The Moon fra 2010. Alligevel har bandet fundet tid til at tage en pause fra indspilningerne for at pudse liveformen af over for et talstærkt rock publikum som Special Guests på D-A-D’s kommende skandinaviske turné.

 

Succesalbummet Howl At The Moon fra 2010 runder snart de 10.000 solgte eksemplarer og har kastet P3 hits som ”All Outta Love”, Leave Me Now (Leave Me Tomorrow)” og ”Harder Than You Think” af sig. Derudover modtog bandet i 2011 prisen som årets nye navn til Zulu Awards og var nomineret til P3 Guld Prisen, ligesom de har haft æren af at åbne for både AC/DC og Oasis sidst de to gæstede Danmark.

 

Når de unge eksiljyder tørner ud med D-A-D i foråret bliver det med gamle hits og enkelte helt nye numre i bagagen.

 

Om muligheden for at tage med D-A-D rundt i Skandinavien siger forsanger Tobias Kippenberger:

 

Vi har gemt os i øvelokalet det sidste halve års tid, og glæder os nu helt vildt til at komme ud på landevejene med en masse nye sange. Disneyland After Dark pladerne har været en ret stor inspiration for os, både som helt unge og måske også på noget af det nye, vi barsler med, så det bliver sjovt pludseligt at være en del af.”

 

The Floor Is Made Of Lava ”Harder Than You Think”

 

 

Datoerne til turnéen

 

09/03/12 – Nøjesfabrikken, Karlstad, SE

10/03/12 – Trädgårn, Göteborg, SE

11/03/12 – Cirkus, Stockholm, SE

15/03/12 – Circus, Helsinki, FI

17/03/12 – Rockefeller, Oslo, NO

22/03/12 – DGI-Huset, Vejle

23/03/12 – Forum Horsens, Horsens

24/03/12 – Haderslev Idrætscenter, Haderslev

30/03/12 – Odense Idrætshal, Odense

31/03/12 – Kulturcenter Limfjord, Skive

06/04/12 – Aalborg Kongres og Kultur Center, Aalborg

07/04/12  - NRGi Arena, Århus C

13/04/12 – Falconer Salen, Frederiksberg

14/04/12  -Falconer Salen, Frederiksberg

 

BESØG THE FLOOR IS MADE OF LAVA HER

Leave a Comment