JERKSTORE

"THE ROAD ENDS"

(Angry Earthling)

Udgivelsesdato: 01/02-2012

Karakter: 3/6

Anmeldt af: René Blavnsfeldt

Den eneste garanti i livet er at vi alle skal herfra på et tidspunkt. Et kendt udtryk, der nærmest er blevet en floskel, men selv den mest ukuelige optimist i verden kan vel næppe argumentere sig ud af, at det er den skinbarlige sandhed.

Så er det sat på plads, og grunden til denne indledning er, at Aalborgensiske Jerkstore på deres 5. album, og første siden 2007, har valgt at tage lyrisk udgangspunkt i, at livet på et tidspunkt rinder ud. Unægtelig et tungt tema i disse mørke, kolde tider.

Jerkstore har aldrig rigtig fået hul igennem til et større publikum, selvom deres blanding af metal, rock og en sjat pæn hardcore egentlig er nemt tilgængelig. Jeg skal også være den første til at indrømme, at Jerkstore aldrig har fanget mig, og desværre bliver det heller ikke med The Road Ends, at lyset går op for mig; og det har intet med det lyriske mørke at gøre.

Som på  tidligere albums minder Jerkstore musikalsk mest om et mindre skarpskårent Helmet, blandet med lidt Soundgarden som de lød omkring Badmotorfinger, og så synes jeg der en del at spore fra det sørgeligt oversete, og nu for længst opløste, Boston band Only Living Witness. Jerkstore har nemlig den samme lidt melankolske tilgang til musikken, der selvom den til tider er hård og tung, sjældent får lov til bare at buldre hæmningsløst afsted. Der er en vis form for tilbagenholdenhed at spore, hvilket ikke er en negativ ting i min bog, hvis den samtidig understøttes af gode melodier. Det er her Jerkstore kommer til kort for jeg synes ikke helt melodierne kommer i mål, selvom forsanger Keld Rud Nielsen gør et hæderligt forsøg med sin Chris Cornell-agtige stemme. Bevares, han har ikke det samme register at spænde over, men han har den samme desperate klang i sin stemme når den er bedst. Men sammenlignet med eksempelvis Life Of Agonys Ugly eller Only Living Witness' Innocents albums, er der sangskrivnings-mæssigt et stykke vej at gå  før Jerkstore mestrer blandingen af melankoli, melodi og tyngde.

Lyrisk kommer vi omkring en masse aspekter om døden, og en del af teksterne virker ret personlige. Døden som tema er naturligvis dækket utallige gange i musikhistorien. Ofte på en både poetisk og smuk måde. Teksterne på The Road Ends forekommer mig en anelse flade i sproget, hvilket jeg synes skæmmer albummet. Nu er det altid nemt at hive en passage ud af dens kontekst, men linier i stil med disse fra nummeret "When You Read This" går ikke just ind og rører mig dybt; "Coming home from work last night / I almost forgot we had a fight / Turning on the lights / I was reminded by an awful sight." Store dele af lyrikken er i samme stil, og personligt betyder det, at jeg flere gange må trække på smilebåndet i stedet for at føle den smerte og de tragedier, der utvivlsomt ligger til grund for teksterne. Ærgerligt, men på et album med et gennemgående lyrisk tema bør der være mere krudt i bøssen på det område.

The Road Ends er faktisk bedst på de numre, hvor tempoet trækkes ud, og de groovy, tunge riffs får lov at føre an. Et hurtigt nummer som "Dying All Over" virker ikke overbevisende med sit nærmest punk-agtige drive. Så er det bas-drevne "Way Out Of Here" noget mere interessant, og viser at Jerkstore sagtens kan skrive et nummer, hvor der ikke spilles med musklerne. "Cemetary Blues" er et andet nummer, der med sin sydstats-stemning formår at overbevise og  "If I Can't Come Down" er et vellykket nummer af den tunge slags. En semi-ballade som "Silent Grave" fungerer også glimrende, så måske bør Jerkstore overveje om tiden er løbet fra deres mere hardcore inspirerede numre. Når kvartetten rammer deres groove og de tunge riffs svinger er musikken rigtig god, men over 14 numre og en times spilletid er der simpelthen for meget fyld.

Gruppen har selv stået for produktionen og de ville nok have haft god nytte af en producer, der kunne skære igennem, og se materialet udefra. Var der pillet enkelte numre ud og spilletiden forkortet, kunne der være kommet et ganske glimrende album ud af The Road Ends. Jerkstore må derfor nøjes med en middel karakter for deres anstrengelser. Et band der albumdebuterede for 12 år siden bør, og skal, kunne skrive et mere helstøbt album. Forhåbentlig går der ikke et halvt årti inden næste Jerkstore album, og så håber jeg der er luget ud i materialet, så kun det bedste står tilbage.

BESØG JERKSTORE HER