TUE WEST
”IKKE…REGULERE…MERE”
(VME)
Udgivelsesdato: 07/11-2011
Karakter: 4/6
Anmeldt af: Jens Christensen

Det startede ellers så godt for Tue West. Tilbage i 2003 bragede han gennem lydmuren med debutalbummet Tue West, der var med til igen at gøre det moderne at synge på dansk, kastede adskillige hits af sig og solgte over 50.000 eksemplarer. Men allerede med efterfølgeren gik det galt. Danskernes forelskelse i den særprægede stemme var hastigt aftagende, en tendens der også har præget de efterfølgende udgivelser.

Måske er det derfor, de karrieremæssige ambitioner er blevet sat i skammekrogen, og det kunstneriske ambitionsniveau er hævet på Ikke Regulere Mere, der skal ”bidrage med noget anderledes til den dansksprogede musikscene.” Uanset om det er af lyst eller af nød, så er der i hvert sket noget spændende med Tue West, der på det nye album er godt på vej ud af rollen som den unge, naive ordsmed fra Hundested.

Forandringen er mærkbar allerede på albummets første nummer, ”Et behov for at regulere”. Han synger en anelse lavere end tidligere, og guitaren er trådt i baggrunden til fordel en for Tue West ukarakteristisk bund af beats og synthbas. Den havde næsten været lige til dansegulvet, havde det ikke været for teksten. Næste nummer, ”Døden skiller os ad”, er et af de absolutte højdepunkter på Ikke Regulere Mere. Vokalen er Tue Classic, men det urolige beat og de stemningsfyldte keyboards giver den i forvejen foruroligende tekst en ekstra dimension:

”Han sagde bare: Vi må skilles / Døden skiller os ad
”For jeg vil leve før jeg dør / Ikke følges ad
”Det liv er for kedeligt for mig
”Blir sikkert ensom rynket og bleg
”Men vi må skilles, døden skiller os ad”

Teksterne fylder meget på Ikke Regulere Mere. Han synger stadig om det nære og melankolien i hverdagen, men ordene er blevet tungere og flere. Det giver en interessant modspil til de elektroniske elementer i musikken. Det er svært at skråle med på linjer som ”Hun er så ulykkelig, for hun ka ik får børn,” hvilket heller ikke nødvendigvigs er ambitionen.Der er ikke gået totalt Radiohead i den på Ikke Regulere Mere. Numre som ”Vi lægger ingenting i dage” og ”Fjolset der indså at han byggede et korthus i stedet for et almindeligt hus” er stadig Tue West, som vi kender ham. Men der er også masser af nye lyde her, som kræver noget tilvænning, men som måske også kan lokke nye til.

For det meste lykkedes eksperimenterne, og der er både gode og fremragende numre på Ikke Regulere Mere. Men jeg sidder også tilbage med fornemmelsen af, at den røde tråd mangler. På albummets første fire numre leverer Rasmus Bjørnholdt Sørensen sparring som med-producent og -spiller, og det ville være spændende at høre resultatet, hvis han havde været med gennem hele processen.Ikke desto mindre et spændende udspil fra Tue West, der udstikker en ny kunstnerisk retning for sig selv, som skal blive interessant at følge i tiden, der kommer.

Ikke Regulere Mere er helt sikkert det mest interessante, og måske det bedste album fra ham siden debuten.

BESØG TUE WESTS HJEMMESIDE