Dette er ikke den mest højaktuelle udgivelse jeg har haft fornøjelsen af at modtage. Faktisk har Charged et år på bagen, men da Electric Hellride netop har færdiggjort deres debut album, og gerne vil have et par ord med på vejen omkring, hvad der må formodes at blive deres sidste demo, skal de da få netop dette.

Electric Hellride er en kvartet fra København og Charged er deres anden udgivelse, men den første indspillet i et rigtigt studio. Jacob Bredahl og hans Dead Rat Studio fik æren af at tage studio-mødommen og det er der kommet et ganske udemærket resultat ud af. Bandnavnet siger næsten det hele; beskidt, groovy og ganske moderne metal/rock, spillet med håret tilbage og hvad der dertil hører. En af den slags udgivelser, hvor man næsten ved hvad man får, allerede inden man får smidt den blanke skive i anlægget, bare ved at kigge på band billeder og cover.

Dermed har jeg næsten allerede afsløret, at Charged ikke er den mest originale og opfindsomme demo, der har fundet vej til mine ører. Men energi og spilleglæde kan opveje denne mangel, og heldigvis besidder Electric Hellride begge dele. Bandet satser meget på midtempo groove i stil med Lamb Of God eller The Burning blandet med en sjat sydstatsmetal som vi kender det fra C.O.C., og jeg synes også jeg kan høre lidt Metallica og Megadeth, især i vokalarrangementerne. Altså knap så thrashet og hårdt som de førstnævnte, da det rytmisk mere tenderer rock n’ roll, men alligevel ganske pågående. Et nummer som "Unleash" virker endda en anelse tilbageskuende mod den gode 80′er thrash som Forbidden, hvor sangskrivning altid stod forrest i køen fremfor den mere moderne tilgang, hvor aggression og smadder vægter højere.

Charged er naturligvis indspillet for et begrænset budget, og selvom lyden er ganske glimrende, kan man godt høre at det ikke er det bedste Jacob Bredahl har leveret. Men som præsentation af bandet fungerer det ganske glimrende. Min største anke mod Electric Hellride er, at jeg synes der mangler en hel del på identitetskontoen. De lyder som tonsvis af andre bands, der smider albums på gaden lige nu, og blev musikken smidt på til en fest ville jeg nok sidde og fundere over, hvilket nymodens groove thrash band, der blev spillet. Jeg savner også en mere indlevende vokal, hvor man kan høre hadet, smerten og spyttet gennem højttalerne. Dette ville naturligvis også føje alen til bandets identitet. "Can you feel it" bliver der sunget i "Installing The Virus" og hertil må svaret være, at jeg kan høre det, men føle det kan jeg ikke rigtig.

Drengene har fint styr på deres instrumenter og virkemidler, men jeg håber debutpladen viser et mere selvstændigt band med en mere personlig lyd. Det groover, rocker og fungerer sikkert rigtig godt på en scene, men hvem Electric Hellride er har jeg ikke fundet ud af; kun hvem deres inspirationskilder er. Men potentialet er der, og hvis det sidste år er brugt fornuftigt i øvelokalet kan vi se frem til et album næste år, der forhåbentligt får forløst mere af det fornævnte potentiale. For nu må Electric Hellride nøjes med prædikatet "lovende."

BESØG ELECTRIC HELLRIDES HJEMMESIDE HER