N*GRANDJEAN SKRIVER FRA DERES DANMARKS TURNE.

Tredie og sidste del af n*grandjeans turne bringer trioen forbi Esbjerg, Silkeborg, Skive og Vejle. Trioen består af Nikolaj Grandjean, Mikkel Lomborg og Christian Winther. Også denne gang har bandet haft eget kamera med, og deler gerne billederne i dagbogen. Nikolaj Grandjean har haft travlt, men skriver her, hvad N’Grandjean oplevede på opvarmningsturneen for Agnes Obel i Esbjerg, Silkeborg, Skive og Vejle.

OP PÅ HESTEN NIKO!

På vej til Esbjerg talte vi om kvinder. Det var virkelig blevet efterår og farverne i naturen stemte pludselig overens med vejret. I blæsevejr og sporadisk regn, inde i den lille bil, pakket til randen med alt muligt, efter hviledag i København, er det igen relevant, at undre sig, om det bare er de kvinder vi har tæt på, der er rodede og vægelsindede, eller om det måske er sådan et mere generelt træk? Der er i hvert fald et slægtfælleskab dér. Bølgerne går højt og vi bekræfter hinanden i at, for pokkerdaosse!!, man skal sgu da ikke behandle os dårligt. Lige så obligatorisk er det heldigvis, at vi inkluderer, at andre gerne må være et anderledes sted end vi. Og at fejlen ikke skal findes udenfor os selv. For det meste.

Sådan kommer vi hurtigt til Esbjerg og er glade for at ses med vores efterladte medspillere, der har holdt fridag i det jyske. Der er en anderledes glad og frigjort energi at spore på pigeholdet og det er skønt at være sammen med. Også på Tobakken har vi været for nyligt med Mikkels lange skæg og en masse børn og folk er smaddersøde dér. Og så må man ryge i det store backstagelokale. Yeah!

Det er nok en floskel, men i skrivende stund, kan jeg have svært ved helt at adskille den ene aften fra den anden. Jeg er meeega træt. Men jeg ved, at jeg sov længe den næste morgen. Var rimelig morgensur over ingen tænkte på at vække mig, så jeg kunne nå at få morgenmad. Til gengæld fik jeg sovet det ekstra. Fik en flamingokop sort kaffe og en marmeladebid af et wienerbrød pakket ind plastik, inden vi kørte mod Silkeborg. Op på hesten Niko!

RUNDTOSSET GPS OG GENBRUG

Og vi kørte mod Silkeborg. Vi undrede os over de små landeveje vi blev ledt ad og skilte til alt andet end Silkeborg, men vi stolede på GPS’en og nød de smukke landskaber. Vi nåede vores destination i Them, udenfor Silkeborg og blev ret hurtigt klar over, at det lille værtshus på adressen, nok ikke var aftenens venue. Heldigvis var vi nogenlunde god tid, så da GPS’en fortalte os, at der var en anden adresse af samme navn 30 min væk, tog vi den helt med ro. Og jublede i kor, da der rundt om hjørnet viste sig at være en lokal genbrugsforretning på 2200 m2 (!!).

For semi-artsy Københavnske kunstnertyper som os, er de lokale genbrugsforretninger små uudforskede oaser med uendeligt spændende potentiale. Så vi løb højlydte og begejstrede ind i den stille butik i Them, hvor utroligt få var under 70 år gamle. Vi drønede ud med fulde poser og en Rasmus Klump kuffert, nu lidt pressede på tid. På vej ud af Silkeborg igen sagde displayet, at vi havde et kvarters kørsel tilbage, så vi kørte ind til siden og ringede til vores lokale kontakt, der rigtigt nok fortalte os, at vi igen var på afveje. Ind i byen igen, hvor vi så også fandt Musikhuset. Klokken var vel 17 og kaffen og den dér bid af wienerbrød, lå nu og skreg af grin i maven på mig.

Selvom de faktisk var ret hjælpsomme på teatret i Silkeborg, var der en lidt anderledes vibe omme bagved, end vi ellers havde mødt rundt omkring. Altså, det er jo nok fordi vi fiser rundt fra sted til sted, under det her pres, uden kendte og trygge forhold, at små ting pludselig får en større effekt. Som fx hvordan vi skulle ind i personalets rum og spørge om kaffe eller vand. Frem for at det er stillet frem til os.

Og selvom det faktisk endte rigtig fint, var vores show i Silkeborg nok der hvor jeg selv strugglede mest. Fx startede jeg med, lysmæssigt, at stå foran en helt sort mur, hvor jeg kun kunne se en meter frem for mig. Og det er svært at kommunikere i. Måtte jeg erfare. Og jeg mente også at kunne mærke en anderledes reaktion fra publikum den aften. Interessant er det, at mærke hvad der er forskelligt fra sted til sted. Og forsøge at forstå hvad det skyldes. Som sagt fandt man ud af, at det nok var meget godt at få lidt lys på publikum også. Og så gik det fint alligevel.  

Vi skulle køre tilbage til København samme nat. Og jeg havde spist en subwaysandwich kl 17.30. Orv mand, jeg var sulten da vi kørte. Stoppede ind og fandt en burgerbar et sted. Og kastede pomfritter i hovedet, og ud over mig selv en del. Turen over Fyn.

FRIDAG OG FRIVILLIG MOTION

Torsdag hjemme i Kbh. Christian skulle se sin kæreste. Mikkel stod med valget mellem at slappe af, eller få håndteret en af flere løse ender. Jeg selv sov så længe håndværkerne på stilladset tillod mig det. Øh. Monstertidligt op altså. Og groggy. Lavede ikke rigtig andet end at vaske genbrugsdunsten ud af mine nyindkøb og så løb jeg en tur.

Jeg er, her over sommeren, begyndt at løbe nogle ture. Men i forbindelse med udgivelsen af albummet og en tur med skægget, er der alligevel gået over en måned siden sidste løbetur. Dumt faktisk og satset, så at vælge at bruge min fridag på den slags. For jeg løb hvad jeg plejer, uden at tænke over hvad det måtte få af konsekvenser. Hovedrystende ubetænksomt. Når jeg nu ved, hvor påvirket jeg bliver af ikke at være fysisk ovenpå. Og hvor træt jeg i forvejen var. Tænkte i virkeligheden nok det ville give energi at motionere. Brrrff!!

Jeg havde det helt aldeles af pommeren til dagen efter. Jeg er et fjols.

SVIMMEL OG UDMATTET I “KANSAS JAKKE”

Vi skulle alt muligt. Til Holstebro først og lave radiointerview. Og så til Skive og læsse af på Kulturcenteret. Lige en lokalradio mere inden lydprøve. Jeg havde det så skidt og følte mig syg. Svimmel. Feberramt og udmattet, at jeg ikke orkede at interagere men nogen som helst. Selvom folk er søde, er det ikke let for mig, at påkalde mig opmærksomhed i sådan en situation. Og tage imod omsorg. Jeg sad alene i det tomme omklædningsrum og kunne høre de andres høje stemmer inde fra middagsbordet. Og lagde mig på gulvet og faldt lidt i søvn. Halvanden time før show. Sov vel en time. Mikkel og Christian kom og gjorde sig klar og jeg fik nogle smertestillende piller af Mikkel.

Og de hjalp. Meget heldigt. 10 min inden show var jeg klar. Helt varm og rød i ansigtet, med øjne der ikke tålte at kigge i spejlets skarpe lys. Og jeg frøs. Så jeg havde min termojakke på. Havde ikke lyst til at spille i t-shirt og fryse. Sjovt var det egentlig, at jeg efter showet, ved cd salg og autografskrivning måtte høre for at jeg havde ’kansas jakke’ på. Det faldt sgu ikke i god jord. Det var ret sjovt. ”Halløj, elskede Vest Jylland!! I København går vi med lidt anderledes tøj! :)”

I det hele taget er der noget bakkesnavvendt over at vi startede i Koncerthuset i DR. Naturligvis har Skive og Vejle fortjent det bedste, men salen i Kbh er immervæk et rigtig lækkert sted at spille. Skulle have spillet den anden koncert dér, til sidst på turen. For nu skulle vi slutte festen i Vejle og køre hjem efter showet dér. Uden mulighed for at feste sammen og takke behørigt af. Så det lå i kortene, at aftenen i Skive var aftenen hvor vi skulle runde lidt af. Og Bjørn, der havde så forrygende at have med, skulle ikke med til Vejle, da han havde en anden aftale i København om lørdagen.

Så vi samledes på Mikkels rygerværelse og drak de sidste øl. Mine piller var for længst holdt op med at virke og jeg led virkelig. Det er jeg bare ikke god til. I forvejen er jeg lidt socialt retarderet og kommer, fx i Mikkels selskab, til at have en ret stille og genert rolle. Sådan er det og jeg haltede ned i seng, ret tidligt.

VEJLE – SIDSTE STOP

Jeg sov vel 10 timer. Og havde det vel lidt bedre dagen efter. Men nu kvalme. Og mere træthed. Stjerneskud på ’Café Helmuth’ (?) i Skive. Og besøg i den lokale Røde Kors butik lige overfor.

Vi kørte ind forbi det smukke smukke område ved Flyndersø udenfor Skive. Vi har i det hele taget set utroligt smukke landskaber på vores køreture rundt. Og efterårslyset har virkelig gjort motiverne og farverne skarpe. Helt usandsynligt smukke steder har vi set! Vi pakkede os så meget ind vi kunne og tog den gule sti rundt i området. Tog billeder med vores telefoner og blev blæst helt rundtossede af vinden og kulden.

Nok ikke det bedste for min egen fysik, men en mental vitamingivende huskekage var det.

Det var dejligt at komme til Vejle. Jeg lagde selv ud med at blive siddende i bilen udenfor Musikteatret og sove bag rettet. I halvanden time sad jeg der. Jeg sov dejligt.

Indenfor var der bløde sofaer, viste det sig, og dejligt stort rum til os alle. Vi havde en rigtig god lydprøve og jeg havde det egentlig ikke så skidt efter min lur. Alligevel måtte jeg på rov i Mikkels apotek og jeg havde det rigtig fint da vi spillede. Lånte en varm sweater af Mikkel for at undgå kansas misforståelser.

Og det var simpelthen så hyggeligt at spille for folk i Vejle! Dejlig dejlig energi og vi fik virkelig store bifald. Et irriterende minus (igen) var, at vi fik udsolgt af vores albums og rigtig mange blev rigtig skuffede over ikke at få sin souvenir med hjem.

Og så var vi færdige. Vi stod udenfor porten og skålede i et glas hvidvin, de der ikke skulle køre, og takkede hinanden for en dejlig tid sammen. Vi taler om at spille sammen i USA næste år engang. Håber alting flasker sig sådan, for synergien er rigtig god, når vi spiller sammen.

For os har det været en vigtig anledning til, at præsentere vores musik for mange der ikke anede at vi fandtes og en vigtig og lovende start, på det forløb den nye plade er omdrejningspunkt for.

Vi er glade og taknemmelige.”

Og sådan slutter turen rundt i DK med n*grandjean, der også imponerede mig, da jeg sad bænkte på Tobakken i Esbjerg og blev overbevist om, at n*grandjean har meget mere at gøre på den danske musik-scene. På trods af bandets korte 30 minutter, fik du både spillet, talt og overbevist publikum om, at dette hander om mere end musik. Med morsomt interaktion mellem Mikkel Lomborg (Hr. Skæg) og Nikolaj Grandjean, fik trioen både smil, klapsavler og begejdstrede bifald. Hvilket også kan læses på bandets Facebook-side, hvor bandet selv runder turneen af med disse ord:

“Er tilbage fra turen I jylland. Helt igennem træt nu, men glad og taknemmelig over de mange gode oplevelser. Både ude ved koncerterne og de mange søde beskeder herinde. Det er simpelthen så rart at forstå, når det lykkes, det vi gerne vil :)

Nu hvor ‘Thomas’ alligevel ikke er med herinde, kan jeg godt dele med jer hvad han skrev til os herinde under koncerten i aftes i Vejle. For han skrev og fortrød så tilsyneladende. Jeg kan ikke gengive det ordret, men det lød noget i retning af: "..jeg sidder her under jeres koncert, en voksen mand, ret cool, veltrænet, med tattoos osv. Med tårer løbende ned af kinderne, til jeres musik. Tak skal i have,..". Vi nåede lige at se kommentaren efter showet, men da vi senere skulle kigge ind igen, var kommentaren slettet og der var ingen Thomas at finde blandt vores nye venner.

Ville gerne have skrevet tak til ‘Thomas’, også selvom han alligevel havde valgt ikke at dele beskeden. Så hvis du på en eller anden måde er derude ‘Thomas’, skal du bare vide, at det nok var den allersmukkeste besked vi har fået nogensinde. En milliard tak skal du have!! Vi nåede at se den. Tre dybe suk med lyd af ‘hurra’ lyder det fra os :))) Vi var meget rørte!!

Håber at se jer alle snart igen. Og undskyld, at vi ikke havde cd’er nok med til Vejle. Det var ikke godt. 

Godt var det til gengæld, at møde jer alle. Meget. Rigtig meget :) 



kh_ng*”

Jeg opfordrer jer til at gå ind og læse, om Thomas meldte tilbage samt alle de begejstrede meldinger, denne turne har kastet af sig.

BESØG BANDETS FACEBOOK-SIDE HER

Læs 1. del af turnedagbogen her

Læs 2. del af turnedagbogen her