Turne: N*GRANDJEANS TURNE-DAGBOG, DEL 2
By Morten Nissen | oktober 4th, 2011 | Category: Alle, Turne-dagbøger | No Comments »
N*GRANDJEAN SKRIVER FRA DERES DANMARKS TURNE.
Anden del af N*Grandjeans turne bringer trioen forbi Aarhus, Aalborg og Randers. Trioen består af Nikolaj Grandjean, Mikkel Lomborg og Christian Winther. Denne gang har bandet haft eget kamera med, og deler gerne billederne i dagbogen. Nikolaj Grandjean har haft travlt, men skriver her, hvad N’Grandjean oplevede på opvarmningsturneen for Agnes Obel i Aarhus, Aalborg og Randers.
TÅGE OVER HJEMTUREN
“Det er alt for sent til at vaske tøj heroppe på fjerde sal, men det skal gøres. Vi kom først fra Randers ved 1 tiden og vi, altså jeg, kørte de fire timer til København i den tykkeste tåge jeg nogensinde har oplevet. Ikke sådan i overført betydning. Jo, Christian og Bjørn holdt sig ikke tilbage. Hyggeligt. Det var smukt i øjeblikke. Tågen.
Mikkel blev i Randers, da han søndag havde to bibliotek-shows i jyske byer med sit lange skæg, så vi havde heldigvis plads til Bjørn (lydmand), der fuldstændig har taget fusen på os, med den måde han har løftet vores lyd. Mange af de positive kommentarer vi har fået på vores indslag, er fortjent gået på den gode lyd og det har været hårrejsende inspirerende, at synge i det rum han har skabt til os. Og selvfølgelig har vi kastet os frådende over den mulighed for at lege spontant med aftalerne.
Sådan har vi arbejdet meget med cues, hvor jeg har mulighed for blive længe i forskellige roller og netop lege med det der opstår. Det giver meget liv og uforudselighed til showet, men det betyder også, at vi ret let kan blive influerede af stemningen i salen. Og hvor vi er i optakten. Fordi det har vist sig, at være så gennemgående og udpræget det vi gør, er det naturligvis noget jeg tænker en del over.
Hvis man er interesseret i det, kan man lære en masse om sig selv, hvis man lægger mærke til hvad man går og gør.
HJEMLIGE RUTINER OG BACKSTAGE HYGGE
Jeg kan sagtens blive forvirret over rutinerne ved livet på tur. Fordi backstage er det eneste sted vi er, i flere timer af gangen, er faciliteterne backstage vores hjem i den periode. Så lydprøver, køleskabe med øl og vand, kaffe, the og kurve med frugt, chips og snacks og mænd i sorte t shirts på arbejde, bliver ramme om det, jeg normalvis er ret afhængig af. Her. Hjemme. Sådan en er jeg. Udpræget. Og derfor trives jeg så godt med, at gå på scenen og forsøge at etablere et for mig trygt rum. Vi skal være her sammen. Frem for, at spille musik alene. Og andres bekymring stresser mig. Jeg har brug for at mærke, at der ikke er for dårlig energi. Hjemme og ude.
Og sådan har vi også på hotellet talt om, hvordan vi kan undgå for meget stress op til show. Jeg ved, at jeg skal vente med at spise. Det kan betale sig at drikke et par øl inden. Vi skal i ordentlig tid få styr på, hvad der må være af tvivl om aftaler. Og det er godt lige at synge en sang sammen. Sådan noget.
Så det er ikke et trick. Det der sker. Men når jeg kan mærke, at jeg ikke altid er alene om at synes om det, er det, hovsa, pludselig gået hen og blevet noget jeg er kommet til at kalkulere med. Men det kræver at publikum er med på den.
Og indtil videre er det ikke faldet helt igennem. Selvom min indre skeptiker godt ved, at de som ikke synes om det vi gør, ikke kommer hen og gør os opmærksom på det. Det er klart.
I det hele taget er det ret taknemmeligt, at spille opvarmning. For man kan vel nærmest ikke skuffe. Man kan selvfølgelig falde igennem og blive buhet ud, men der er jo ingen forventninger til os. Og vi spiller kun i 30 minutter. Meget taknemmeligt sådan. Vi får tilsvarende heller ikke penge for det. Nå ja, det giver også mening. Men det er en god god tjans. Og et godt match.
Mikkel var sent på den, da jeg hentede ham torsdag morgen og havde derfor ikke fået sat sit skæg. Så gemmer han sig lidt. Vi spiste ringe mad på færgen til Århus, hvor vi mødtes med Agnes’ (Obel)hold. Dejligt at se dem igen. Musikhuset i Århus er et skønt rum. Så det var egentlig super krukket at synes det var lidt et trin ned efter koncerthuset. Men efter sigende var der flere i publikum. God energi og pludselig kaos og autografskrivning ved pladesalget efter koncert. I det hele taget havde vi virkelig undervurderet situationen da vi tog cd’er med. Vi løb desværre tør i Randers.
Vi vågnede på et dejligt hotel ned til vandet, på en vindstille solskinsdag fredag. Smukt og lækkert. Man kunne have badet. Hvis man gad. Det så indbydende ud. Bjørn gjorde. Vi skulle til Ålborg, men først til Randers og lave et interview med en lokal radio. Christian og Mikkel smed tøjet i solen, op ad muren foran radioen, da jeg var inde og tale med Anja den halve time. Da jeg kom ud var Christian blevet rød. Han havde det varmt hele aftenen. Sjovt.
LÆKRE LANDSKABER OG SMUKKE ØJEBLIKKE
Køretur til Ålborg. Mere lokalradio. Problemer med lydanlægget betød kort lydprøve til os, så vi var ikke optimalt klar, da vi gik på scenen på Skråen. Og da vi gik af, syntes vi alle sammen, det havde været et hårdt job. Det cyklede ikke helt som vi kunne ønske os. Men begejstringen fra publikum efter koncerten var stor. Igen tømme baren. Af sted til hotel. Hyggelig afrunding sammen på Mikkels rygerværelse med minibar og snacks.
Lørdag sov vi længe. Os der kunne. Brunch i solen i Ålborg efterfulgt af en historisk dejlig oplevelse i Mariagerfjord kommune. Det stod der på skiltet der hvor vi kørte af motorvejen på vej til Randers. Fordi der så så lækkert ud derinde, kørte vi af omkring Hobro (?) og igen af landevejen, ind hvor der var bakker og grønt. Vi parkerede ude i ingenting og gik ud over markerne. I solen. Trætte, kåde og taknemmelige over det smukke smukke øjeblik. Kæmpe optur! Specielt at opleve at gå i den bagende sol i et udpræget efterårslandskab. En lille smag af sommerferie.
I Randers var vi tilbage på Værket, hvor vi spillede for 14 dage siden for et hus fuld af børn, hvor Mikkel stod forrest. Et dejligt sted. Og da det blev vores tur mærkede vi med det samme, at publikum var rigtig godt med. Vi spillede ikke det bedste vi har gjort, men der var en ret fantastisk energi. Som vi også mærkede efter koncerten, hvor vi altså ikke havde cd’er nok med at sælge.
Og så blev klokken altså 6.30 før jeg var i seng. Og i dag har jeg heldigvis ikke skulle andet end at sove igennem og ordne praktiske ting. Det skønt. Glæder mig til Esbjerg lige straks.
Læs 1. del af N’Grandjeans turnedagbog her
Du kan stadig opleve N’Grandjean live sammen med Agnes Obel her:
04/10 – Tobakken, Esbjerg
05/10 – Jysk Musik og Teaterhus, Silkeborg
07/10 – Kulturcenter Limfjord, Skive
08/10 – Vejle Musikteater, Vejle
