Knust. Alle knogler presset sammen til en melet konsistens. Staklen ved ikke rigtig hvad der ramte ham som en bulldozer, og jævnede ham med jorden. Det eneste han ved er, at han har lyst til at tage turen igen for selvom tyngden pressede luften ud af ham, var det er rar følelse at komme ud på den anden side. Der er mange måder at blive kørt over på, og en af dem er at lytte til To Solemn Ash fra københavnske Rising. Efter en enkelt EP og en single er trioen klar med deres debutalbum, og jeg skal da lige love for det er blevet en monumental Satan af et album. Her skånes ingen, og det er noget af det tungeste metal jeg har udsat mine ører for i år. Stensøjlerne, der pryder albummets cover, er en meget god indikation på, hvad der venter når musikken spiller.

Rising gør sig i en gang sludge metal med masser af groove, og mere end et strejf af melodi. Et sted i krydsfeltet mellem tidlig Mastodon, High On Fire og norske Sahg. Tilsat en masse inspiration fra den spæde start på metal i 1970′erne – dengang døbt betonrock, lidt NWOBHM guitarløb og til sidst en anelse Entombed når de er mest beskidt rockende. Men alt i alt kogt ned til noget, der giver Rising deres egen lyd, selvom det næppe kan kaldes nyskabende, men det rykker og det er en vigtig egenskab i min verden.

Produktionen på To Solem Ash, varetaget af Jakob Reichert Nielsen, skal lige have et par ord med på vejen. Selvom Rising er en trio er lyden massiv med en tyk, lettere mudret, bund af guitar der får albummet til at lyde virkelig stort og massivt. Det er råt på den gode måde og selvom det ikke levner meget luft i lydbilledet passer det rigtig godt til den stil Rising spiller. Man sidder lidt med følelsen af at være omgivet af lyd, og man kan nærmest føle tyngden i rummet. Wall of sound på metal måden. Alan Douches, der tidligere har arbejdet med Mastodon, High On Fire osv. har stået for masteringen, så Rising har været i gode hænder.

Første nummer "Mausoleum" starter med et melodisk guitar-tema, men efter 27 sekunder får man første skud af den mastodontiske lyd der kendetegner albummet. Men der er også melodiske tiltag både i guitaren og vokalen, selvom Henrik Valdemar Hald mest holder sig til en råbende stil. Måske for at bryde gennem muren af lyd. Faktisk sidder jeg og tager mig selv i at tænke, at en mere skolet melodisk vokal til tider kunne hive materialet op på et endnu højere niveau i omkvædene, men der er nu også gode kvaliteter i den stil, der nu engang er valgt. "Sea Of Basalt" er mere rock’et og beskidt med et Danzig-agtigt hovedriff, og Jacob Krogholt viser sig som en guitarist, der spiller varieret og kontrolleret selv i stormens øje.

"The Vault" har et enormt drive med nogle nærmest death metal agtige riffs, og vokalen følger også trop med lidt dybere toner. Der er nu også åndehuller som den mere afdæmpede "Cohorts Rise," hvor melankolien får lov at tage teten fremfor aggression og primal fremdrift. Rising bruger også meget klassiske guitar soloer, noget man ikke ser så tit hos mange af de andre bands indenfor stilen, men det giver også lidt variation og luft. Jeg må også fremhæve "Passage," hvor lag af vokaler resulterer i et meget medrivende, rytmisk nummer. Ikke mindst takket være fint arbejde fra trommeslager Jacob Ankjær Johansen, der på hele albummet lægger en groovy bund; igen med masser af tyngde. Ingen numre falder igennem, og To Solemn Ash føles som et værk, snarere end en samling af enkeltstående numre.

Rising har lavet en fremragende debut, der bedst kan sammenlignes med en tank der tromler henover kroppen. Jeg er glad for et dansk band har kastet sig ud i et så kompromisløst album, der ikke lefler for lytteren, men holder fast i de dyder, der kendetegner den sludgy metal samtidig med, at der også tages chancer og spilles mere melodiøst. Hvis Rising kan bygge videre på de melodiske tiltag, samtidig med at de bevarer tyngden, er jeg sikker på der er store albums i vente fremover. Specielt vokalen er jeg sikker på, der kan arbejdes mere med for den bringer ikke altid potentialet i melodierne helt frem til målet. Men det er en lille ting, der ikke skal hindre mig i at give To Solemn Ash en kraftig anbefaling herfra til alle yndere af tung metal.

LÆS INTERVIEWET MED RISING HER

BESØG RISING PÅ DERES HJEMMESIDE HER