3 FAVORITTER – JOHNNY HOUMARK/ POWDERHOG

Powderhog er aktuelle med deres andet album Return Of The Gaucho, som har fået fin kritik. De har netop afsluttet en forårsturne, og skal nu varme op for DAD til en festival i Tyskland. Vi gav den simple opgave, at skrive om sine 3 favorit-albums til forsanger Johnny Houmark, en opgave han ikke fandt så simpel alligevel.

Johnny Houmark har ordet:
- Da jeg blev bedt om at vælge 3 albums, som jeg kunne placere i en top 3 over alle albums, jeg har lagt ører til gennem tiderne, var min første tanke: "Jo, det klarer jeg da nemt". Men ved nærmere eftertanke blev det mere til en tanke, der mindede om: "Ja, flot Johnny! Hvor starter du så lige?"

Jeg har haft adskillige albums inde over denne top 3, og nu hvor jeg har valgt 3 at skrive om, så er det her albums, som har ændret min tilgang til musik og som på en eller anden måde er albums, som jeg nødig ville have været foruden.

Det er 3 meget forskellige skiver, jeg har valgt, men da jeg hører meget forskellig musik, så afspejler den udvalgte musik min brede smag indenfor, hvad jeg synes er god musik.

Når dette er sagt, så kunne jeg nævne 100 andre albums, som enten havde samme berettigelse til at blive nævnt i min top 3, eller som har lige så stor indflydelse på min musikalske udvikling og værdsættelse af musik… Med andre ord er det her en ualmindelig svær opgave.

En top 50 havde været mere humant, men det er jo ikke opgaven idag.

PAUL YOUNG – No Parlez (CBS, 1983)

Så jeg sidder nu med 3 albums foran mig og hvis jeg skal starte et sted, og det skal man jo, så vil jeg tage fat i det album, som fik mig igang med selv at ville skrive musik og synge. 

Det kommer måske som et chock for dem der kender til musikken fra Powderhog, men albummet der inspirerede mig til at komme igang med musikken, var Paul Youngs No Parlez fra 1983. Pop? Ja, det 80′er pop, dog var der et twist ved Paul Young. Eller rettere, det syntes jeg, der var. Paul Young var mere "white soul" end pop og det fangede mig med det samme på albummets numre. Ligeledes var jeg betaget af bassisten Pino Palladinos eminente basspil og lyd på hele pladen. Her fik jeg øjnene op for, at bassen kan have sin helt egen rolle i musik og faktisk være den bærende faktor fremfor guitar og keyboards m.m. Det var jeg meget obs på, kan jeg huske. Lyt blandt andet til Marvin Gaye cover nummeret "Wherever I Lay My Hat" på albummet eller numre som "Come Back And Stay", "Sex" og "Iron Out The Rough Spots". En dominerende bas, en habil bassist og en soul inspireret popsanger satte helt sikkert noget igang i en ung Johnny Houmark på 9 år. Og senere var Paul Young også grunden til, at jeg kom igang med selv at komponere, synge og spille bas.

THE BEATLES – Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band (Parlophone, 1963)
 Den næste "aha" oplevelse jeg fik, var netop da jeg begyndte at modtage basundervisning. Jeg husker, at jeg skulle lære at spille "When I’m Sixty-Four" af The Beatles fra deres Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. På dette tidspunkt kendte jeg ikke noget til The Beatles, men da jeg besluttede mig for at købe Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band på vinyl i Fona til 80 kr, skal jeg love for at der skete noget på den front. Jeg købte egentlig albummet, fordi jeg bare ville lytte til "When I’m Sixty-Four". Jeg kan huske, at jeg hadede det nummer. Jeg syntes, det var fjollet og det er da også skivens dårligste skæring idag, hvis man spørger mig. Men da jeg opdagede alt den anden musik på denne plade, så blev jeg blæst helt væk. Jeg blev blæst i en hel anden retning end den popmusik, som jeg havde lyttet til indtil da. Og jeg var solgt! Jeg kan huske, at jeg gerne lå i weekenderne og efter skoletid på gulvet inde i stuen og lappede alt denne musik i mig. Altid med hørebøffer på foran stereoanlægget. Jeg gik simpelthen på opdagelse i musikken på den skive, fordi det var noget helt andet end det, jeg havde været vant til tidligere. Og ja, sådan gik det til, at jeg hurtigt fik købt hele The Beatles bagkatalog. Og hele grundlaget for min 60′er og 70′er inspiration kom den vej rundt, for da alle Beatles ting var købt for mine hårdt optjente sparepenge, ja så havde jeg blod på tanden for mere af den slags musik. Således endte det med, at jeg købte mig fattig i albums med The Doors, The Kinks, Led Zeppelin, The Who og mange andre. En fed tid hvor jeg gik head-on på opdagelse i musikken.

STONE TEMPLE PILOTS – Tiny Music … Songs From The Vatican Shop (Atlantic, 1996)

Det næste store kick fik jeg, da grunge bølgen ramte Danmark. Jeg gik på halen over Nirvanas Nevermind, som så mange andre, og egentlig burde denne måske være album nummer tre, men i slipstrømmen på Pearl Jam, Soundgarden, Alice In Chains og netop Nirvana, kom Stone Temple Pilots. Deres første skive Core var jeg ikke så vild med i starten, men da opfølgeren Purple kom, var jeg helt sikkert på. I dag vakler jeg lidt mellem den og Tiny Music… Songs From The Vatican Gift Shop og ved ikke hvilken af skiverne, jeg skal give tredjepladsen. Men når man nu skal beslutte sig, og det skal man jo, så vinder Tiny Music i det lange løb. Favorit numre på albummet er "Lady Picture Show", "Trippin’ On A Hole In A Paper Heart", "Adhesive", "Ride The Cliché" og det absolutte fede afslutningsnummer "Seven Caged Tigers". Efter min mening er STP et klasse band, der måske har mistet lidt af gejsten med deres comeback album fra 2010. Men de gamle sager er guf. Især på Purple og Tiny Music leverer STP en fremragende gang melodisk rock med Scott Weiland i topform og endnu en af mine helte på bas, Robert DeLeo, som efter min mening er undervurderet eller måske overset.

Når jeg nu har fremhævet disse tre albums, så har jeg været forbi alt fra Bonnie Prince Billy til Mastodon i mine overvejelser og jeg har lyst til at skrive det hele om, for når jeg kigger på min efterhånden ret så store musik samling, så er jeg mindst lige så glad for 50-60 andre albums i min samling. Men da i nu skulle have en historie, og det skal i jo, så må det blive disse tre albums der skulle skrives om. Alle sammen er de albums og kunstnere som har påvirket min måde at tænke musik på den dag idag.

BESØG POWDERHOGS HJEMMESIDE HER

Se den officielle video til "A Thousand Ways Out Of Here?" her